De første år

Året var 1949. Det var midt om eftermiddagen i det tidlige forår. Solen skinnede, men sneen lå endnu i Roslevs gader efter den seneste snestorm. Vognmanden i holmensbukser, stortrøje og fingerløse vanter baksede med at få køretøjet baglæns fra Jernbanegade ned i den smalle, stenpikkede indkørsel mellem trykkeriet og viktualiehandler Vognsens hus. Den gamle hest slog sig i tøjret under den uvandte manøvre, men faldt til ro, da den fik en solid humpel rugbrød. Vognen var tynget af et fuldt læs avispapir. Den første sending, der var ankommet med jernbanen til Roslev station. Vi måtte ud at hjælpe med at slæbe de tunge baller ind ad døren i gavlen. Enkefru Nielsen inde fra urmagerforretningen i nummer 6 kiggede om hjørnet for at se, hvad der foregik. Kristian Nørgaard lettede på kasketten og stampede sneen af træskoene, men svarede ikke på hendes tavse spørgsmål. Den gamle hest drejede sindigt hovedet, mens Dagmar på den modsatte side af gaden puslede med blomsterne i vinduerne.    

 

Jernbanegade 4 over for SuperBrugsen, hvor der idag er lejligheder

Personalet 1949 udenfor trykkeriet i Jernbanegade.
Fra venstre: Gerda Sørensen, Sonja og Svend Mathiassen,
typograf Gunnar Mathiassen og lærling Gunnar Præst.    

 

Tilbage i svendetiden lå det i luften, at jeg med tiden skulle overtage trykkeriet i Roslev, og allerede dengang gik jeg og tumlede med planer om at udgive en ugeavis, når muligheden meldte sig. Jeg havde set den slags blade andre steder i landet, men Sallinghalvøen havde ingen. I efteråret 1945 overtog jeg da trykkeriet i det hyggelige, gule hus omme i Tværgade, men der skulle gå fire år efter besættelsestidens ophør, før der blev sikkerhed for stabile papirleverancer, så drømmen kunne realiseres. Da var virksomheden flyttet ned i Jernbanegade 4, som vi havde købt af daværende papirhandler og senere revisor Kristian Sørensen. Belært af andres erfaringer lagde jeg vægt på, at bladet først og fremmest skulle indeholde annoncer. - Allerede i slutningen af tyverne havde byens apoteker P. F. Sandberg forsøgt sig som bladudgiver. Han kaldte sin avis "Roslev og Omegns Folkeblad" og fyldte den med stof om Roslevs fortræffeligheder, mens han gik til kamp mod Skives forsøg på at trække al handel til købstaden. Apotekerens blad fik en meget kort levetid, og måske var det grunden til, at jeg navngav den nye avis "Annonce-Bladet Salling og Fur" og dermed signalerede, hvad det drejede sig om. Den nye ugeavis skulle være ganske upolitisk og hver uge leveres gratis til samtlige husstande, for derved at give alle i området - forretninger, foreninger og private - mulighed for at meddele sig gennem annoncer i dette ene organ.

Det lille grafiske værksted inde bag papirhandelen summede af travlhed i den første halvdel af marts måned. Den gamle hurtigpresse med håndpålægning fik et grundigt eftersyn, og sætteriets skriftkasser blev fyldt op med nye typer, så alt kunne være klar til premieren. - Fredag den 11. marts sendte vi en tryksag til alle husstande i de elleve kommuner, som bladet skulle dække. Heri fortalte vi alle, der gad læse det, om den nye avis, der var på trapperne, og som de ville modtage med posten den følgende fredag. Jeg skrev om ideen med bladet, om annoncepriser og indleveringstider. Det var det hele. Vi undlod bevidst at sælge ideen ved anmassende besøg eller overtalelser gennem telefonen. - Annoncerne skulle komme helt af sig selv, og fremtiden måtte vise, om foretagenet var bæredygtigt.

 

 
1957 - 1964 Tværgade nu Klokkevej og Salling El-service

Og der kom virkelig annoncer. Ikke voldsomt mange, men dog sådan at vi kunne bevare optimismen. Fredag den 18. marts 1949 udsendtes da det første nummer af bladet, en lille 4-spaltet avis på bare fire sider, til borgerne på Fur og i de ti kommuner, som dengang udgjorde Midt- og Nordsalling med Hjerk-Harre og Jebjerg-Lyby som de sydligste. Det samlede oplag var fra starten 3.735 eksemplarer.
Modtagelsen var overvejende positiv, selvom enkelte gav udtryk for, at de betragtede foretagenet som en døgnflue, som det ikke var umagen værd at beskæftige sig med. - Et par år senere, kunne jeg ikke dy mig for i en lille notits at gøre opmærksom på, at fluen stadig var flyvende.

De nye bygninger i Nørregade stod færdige i 1964.    

 

Et kig fra sætteriet, hvor Tage Sjøbeck står ved sættekassen og
ind i trykkeriet, hvor Erik Dam Jensen står ved avismaskinen.

Til venstre Svend Mathiassen ved den famøse "Duplex"
rotationsmaskine, som mange af medarbejderne blev syge af.
I baggrunden ses Erik Dam Jensen.

Selvfølgelig kom virkeligheden ikke til at svare helt til de oprindelige tanker. Blader man i de tidligste numre af avisen, vil man straks konstatere, at de indeholder forholdsvis meget redaktionelt stof. Spalterne skulle jo fyldes og i ungdommeligt overmod kastede jeg mig ud i journalistikken og besluttede i tankeløshed at stille som referent ved møder i sogneråd og foreninger. Det fik dog hurtigt ende, da det gik op for mig, at det var fysisk umuligt at være til stede på rette tid i elleve forskellige kommuner. I stedet måtte vi ty til nogle oplysende og aktuelle artikler, når det gjalt om at fylde siderne helt ud. - Senere blev problemet vendt helt om, og det kneb med at få plads til alle annoncerne. Avisen måtte gang på gang udvides med flere spalter og større format.

Det blev til otte travle år i Jernbanegade. Avisens fire sider blev langsommeligt sat i hånden med løse typer og med to sider ad gangen trykt på den gamle hurtigpresse, som langtfra svarede til sit navn. Ret hurtigt måtte der ansættes en typograf og ekstra hjælp i papirhandelen, og hver torsdag blev diskene ryddet for at give plads til håndfalsning og pakning af de færdige aviser til samtlige distrikter i området. Alle knoklede løs for at blive færdig, før postkontoret lukkede. Pladsen blev dog efterhånden for trang, og i efteråret 1957 flyttede trykkeriet til den nyopførte bygning på det, som dengang hed Tværgade. Skræddermester P. Dahl Jensen købte huset i Jernbanegade, og Laust Østergaard overtog papirhandelen. Hermed var vores råderum fordoblet, og vi kunne fuldt og helt koncentrere os om den grafiske virksomhed. Snart blev den aldrende trykmaskine udskiftet med en ny og hurtigere, som oven i købet havde selvpålægning, og få år senere anskaffedes en sættemaskine. Begge dele betød efter den tids målestok en enorm lettelse i fremstillingen af Annonce-Bladet.

Denne beretning skulle kun handle om begyndelsen, og jeg må derfor undlade at gå i detaljer med den videre udvikling. Blot skal nævnes, at tiden i Tværgade blev forholdsvis kort, idet vi allerede i 1964 rykkede ind i nybyggede lokaler i Nørregade, hvor trykkeri og bladvirksomhed i dag har til huse, og det blev begyndelsen til enden for mit vedkommende. - Vi havde længe haft behov for en større og mere effektiv trykmaskine, og da Skive Venstreblads avismaskine blev til salg, slog vi til - men det skulle vi aldrig have gjort. Da dette monstrum af en fladtryksrotation var installeret, begyndte alverdens kvaler. For det første lavede den et så infernalsk spaktakel, at al normal samtale var umulig. Talrige papirsprængninger bragte nerverne på højkant og forsinkede trykningen og sidst, men ikke mindst ødelagde papirets gnidninger mod valserne hele ionballancen i lokalet. Flere blandt personalet blev mere eller mindre syge, og jeg selv så angrebet af allergi, at indeklimaeksperten gav mig ordre til at holde mig borte fra den nye trykkeribygning. Efter få måneders forløb blev maskinen hugget op og trykningen af Annonce-Bladet flyttet tilbage til den hidtidige maskine. - Alt imens begyndte jeg at spekulere på at søge nye græsgange.

I 1972 overtoges bedriften af vore to medarbejdere Egon Pedersen og Erik Dam Jensen, hvoraf sidstnævnte er udtrådt af partnerskabet og flyttet fra byen. Under deres virke er der sket en voldsom udvikling, især på det tekniske område. Og Annonce-Bladet Salling og Fur hævder sig i dag blandt de smukkeste af slagsen - til stor glæde for den gamle bogtrykker.

Svend Mathiassen, Ebeltoft 1999.

Note: Artiklen er skrevet i anledning af avisens 50 års jubilæum. Svend Mathiassen afgik ved døden, i november 2001, 80 år gammel. Erik Dam Jensen udtrådte af firmaet i 1994 og i 2002 solgte Egon Pedersen for at gå på efterløn.


 
    
Fra de nye bygninger i Nørregade.
 

Den gamle bogtrykker i Roslev gennem 27 år, Svend Mathiassen.

Her ses det første nummer af Annonce Bladet, fra fredag den 18. marts 1949, sammen med et nyere eksemplar.
Avisen skiftede navn til Salling Avis ved årskiftet 2010 - 2011.