2018-09-03 14:28:36 | Kategori: artikel

Vin og foredrag til by Night i Hindborg

Der er fint besøg fra anerkendt vinfamilie, vineksperter samt masser af spændende vin, spiritus og delikatesser på programmet, når der fredag den 7. september er åbent by Night hos Pedersborg Vin i Hindborg. Hele dagen kan du smage frisk Riesling fra det tyske Vinhus J.P. Valckenberg. Jenni Chraztek er ekspert i tysk Riesling og byder på spændende vin fra Rheinhessen, Rheingau og Mosel. Om formiddagen er der champagne-foredrag og -smagning ved salgsdirektør Casper Næss-Schmidt fra H. J. Hansen Vin. Temaet er Deutz Champagne.
Fredag eftermiddag er der et mini vin-seminar med Hans Vinding-Diers, vinproducent i Patagonien, Argentina. Han fortæller om sin vinproduktion på Bodegas Noemia. Bodega Noemia producerer nogle af de ypperligste argentinske vine. Hans er søn af Peter Vinding-Diers, og Peter behøver nærmest ingen introduktion for de danske vinelskere. Hans meritter i vinverdenen er vidt berømte. Det være sig alt fra skelsættende forskning inden for vingær til hans arbejde i Bordeaux, Italien, Chile, Ungarn, Spanien og nu i det sicilianske. Deltagerne smager naturligvis på nogle af de fantastiske vine fra Bodegas Noemia og fra Montecarrubo på Sicilien. Det er enestående, at Hans rejser den lange vej fra Argentina til Hindborg - bare for denne ene dag.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android