2018-08-06 18:41:58 | Kategori: artikel

Sikker vej for nye elever på Breum Skole

Der kommer 14 nye elever på Breum Skole i år, og de kan se frem til et spændende skoleår. Breum Skole indgår nemlig i et nyt samarbejde med skolerne i Jebjerg og Selde for at udnytte faciliteterne bedst muligt.
Først skal der dog styr på vejen til og fra skole, men det er ikke noget, hverken forældrene eller børnene skal være bange for ifølge afdelingsleder Jonna Skov på Breum Skole.
- Vi ligger i et roligt område. Den eneste udfordring kunne være Klostervej, men der har vi skolepatruljen til at hjælpe. Det vigtigste er at se sig for, og det er nok kun de mindste elever, som vejen til og fra skole kan være en udfordring for. De fleste af dem går i SFO, så de bliver hentet og bragt af forældrene, siger Jonna Skov.
Det nye skoleår er første gang Breum Skole skal samarbejde med Jebjerg og Selde i den nye sektion af skoler. Det skaber en stor gruppe af børn og giver mulighed for bedre udnyttelse af faciliteterne på de tre skoler.
- De har nogle superfede lokaler til håndværk og design på Jebjerg Skole, så der samler vi meget af undervisningen på det område. Selde har nogle gode udearealer og en god hal til idræt. Børnehaverne samles til udflugter til for eksempel Brokholm Sø og til Fur. Vi skal jo udnytte vores fantastiske egn, siger Jonna Skov.
Fremtiden skulle også se ganske lys ud for Breum Skole. Der er naturligvis kun det antal børn, som der nu engang er, men der ser ud til at komme flere.
- Vi vil da altid gerne have over 20 nye elever, men når forældrene nu ikke har født flere børn, så er 14 nye elever jo fint. Og det stiger nok en smule de kommende år, for fødselstallet i området er stigende, siger Jonna Skov.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android