2018-07-31 09:49:33 | Kategori: artikel

Café melder om ekstra travlhed

Café På Herrens Mark på Blegagervej på Fur har ekstra travlt denne sommer. Gæsterne nærmest vælter ind for at spise pandekager og nyde en god kop kaffe, og det glæder ejerne Jørgen Christiansen og Lisbeth Christensen, der oplever, at deres koncep nu for alvor har bidt sig fast.
- Vi siger nej til mellem 20 og 30 personer to gange dagligt til frokost og aften, men takket være et godt samarbejde mellem spisestederne på Fur, så sender vi dem naturligvis videre til et andet sted, hvor der er et bord. Indtil nu har vi en fremgang på cirka 30 procent i caféen i sammenligning med vores tal sidste år, vi har ansat fire personer mere end sidste år, og omsætningen for keramik er fordoblet hver måned denne sommer sammenlignet med sidste år, siger Jørgen Christiansen.
Lisbeth Christensens keramik er nemlig  yderst populært, og faktisk har kunstneren måtte producere ekstra værker i løbet af sommeren. Normalt sker produktionen i vinterhalvåret, men i år er der solgt så meget, at produktionen måtte i gang nu.
- Vi er simpelthen så glade, for vi mener jo selv, at vi har noget særligt her på caféen og i galleriet, siger Jørgen Christiansen.
Han mener også, at den branding af Fur, der er foregået, har virket. Det har været i både medier - lokalt som nationalt og globalt, samt via en stand for Fur på feriemessen i Herning.
- Mange gæster kommer og fortæller, at de har set eller hørt om Fur i medierne, eller at de har talt med os på standen i Herning. Det er ikke kun hos os, at der er sådan en flot fremgang. Det er over hele øen, siger Jørgen Christiansen.
Café På Herrens Mark har åben hver dag til og med den 19. august. Men du må hellere ringe og bestille et bord.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android