2018-06-11 14:12:52 | Kategori: artikel

Rockende koncert i Skive

Sveddryppende elektrisk blues, 60/70’er rock og folk. Leveret med ægte nerve og indlevelse til det øldrikkende publikum. Det er ingredienserne for musikken på John Bull Pub i Skive den 16. juni. Det er Ramblin´ Midnight, der vil levere noget godt, gedigen rock på pubben, hvor alle er velkommen til en festlig aften.
Ramblin´Midnight er en trio bestående af Nils Bo Poulsen, Rasmus Boje-Nielsen og Jan Edvard. De 3 kender hinanden fra det nordjyske musikmiljø, hvor de har spillet på kryds og tværs i diverse sammenhænge. Men er her gået sammen for deres fælles passion for amerikansk blues/folk/rock.
Når Ramblin’ Midnight lægger fra land er det med et rå-svingende groove og ægte nerve, der på et øjeblik skyder stemningen op til kogepunktet. Trioen er skarpt bevæbnet med et repertoire af velkendte sange indenfor blues, rock og folk. Du vil bl.a. kunne høre fortolkninger af Clapton, Stevie Ray Vaughen, B.B. King, Lynyrd Skynyrd, Tom Petty, Dylan, Creedence, J.J. Cale.  Der er med andre ord lagt op til vaskeægte værtshus stemning.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android