2018-04-30 16:07:36 | Kategori: artikel

El-firma rykker tættere på kunderne i Salling

Poulsen El-Service, som siden 2016 har ligget i Nykøbing, åbner en afdeling i Glyngøre. Det sker for at komme endnu tættere på de lokale kunder i hele Salling, og afdelingen er netop åbnet.
- Vi vil være tæt på folk. Vi er ikke et firma med ambitioner om at blive kæmpe store, vores mål er nærhed og det lokale. Vi arbejder med service og for at kunne gøre det bedst muligt, skal vi være tæt på kunderne, siger autoriseret el-installatør Morten Poulsen, der ejer firmaet.
Derfor har han indledt et samarbejde med den 38-årige Dennis Skyldahl Sørensen, der bor i Glyngøre og er en erfaren elektriker. Han er ansvarlig for Salling-afdelingen. Der er etableret et lager hos Dennis Skyldahl Sørensen på dennes private bopæl, hvorfra han er klar til at rykke ud til store som små opgaver hos private og erhverv.
- Jeg glæder mig til at kunne yde en god service og en hurtig udrykning i Salling, hvor der er et behov for en elforretning som Poulsen El-Service, siger Dennis Skyldahl Sørensen.
Han er udlært elektriker i 2001 og har i en lang periode arbejdet inden for industri men også i boligregi hos private.
Hos Poulsen El-Service kan du altid få et uforpligtende tilbud på en opgave, ligesom fagfolkene gerne deler ud af deres råd og idéer vedrørende projekter i hjemmet eller på virksomheden. Firmaet yder også døgnservice.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android