2018-04-30 15:21:53 | Kategori: artikel

Ny særudstilling om Sallingsundbroen

I år er det 40 år siden, at broen mellem Mors og Salling blev indviet af dronning Margrethe. Det skete klokken præcis 11.04 på en solbeskinnet majdag i 1978. Dette jubilæum markerer Museum Mors med en ny, stor særudstilling om Sallingsundbroen.
Udstillingen, der har fået navnet Drømmen Om En Bro, fortæller den lange historie om broens tilblivelse, fra de første planer dukkede op i 1933 til den sidste møtrik blev skruet fast 45 år senere. Undervejs skildres morsingboernes og sallingboernes tålmodige - og indimellem utålmodige - kamp for at få en forbindelse over sundet. Der fortælles om lokale forhåbninger, sejre og nederlag, om de gamle færgelejer Pinen og Plagen, om Vilsundbroen, om planlagte protesttog til København, om knuste jernbanedrømme, om Legind Bjerge, om arbejdere, bropiller, bygherrer, kæmpekraner, konsortier og et ganske særligt dansk-fransk bryllup.
Drømmen Om En Bro er en udstilling fyldt med masser af viden og information om en interessant historie, der også drager paralleller til vore dages udkantsdebat. Den er spækket med masser af fortællinger, genstande, gode fotos og film fra en tid, som rigtig mange kan genkende og huske, og som museet håber vil få de besøgende til at spærre øjnene op og tænke over, hvor meget broen forandrede landskabet, infrastrukturen og tilværelsen på Mors og i Salling.
Udstillingen om Sallingsundbroen åbner den 5. maj på Dueholm Kloster i Nykøbing. Den kan besøges helt frem til den 21. december.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android