2018-04-16 14:38:54 | Kategori: artikel

Spændende foredrag om forskning

Sammen med Erhvervsakademi Dania i Skive, inviterer SET alle interesserede virksomheder og studerende til tre spændende foredrag med anerkendte forskere i forbindelse med Forskningens Døgn den 24. april. Foredragene omhandler 3D print og dets betydning i fremtiden, BIG DATA og Entreprenørens mindset, og de finder alle sted på dagen hos Dania. Forskningens døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der afholdes hvert år. Formålet er at hylde forskningens helt grundlæggende element af nysgerrighed, og at sætte fokus på hvordan forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer.
- Hos SET har vi fra det første år bakket op om Forskningens Døgn i Skive – og selvfølgelig også i år. Det er vigtigt for Skiveegnens virksomheder, at vi gør forskningen nærværende og netop i år rammer de to virksomhedsforedrag lige netop nogle af de temaer, som SET har fokus på i forbindelse med Industri 4.0, nemlig 3D print og BIG DATA, ligesom årets foredrag målrettet studerende, Entreprenørens mindset  rammer spot on SETs tanker om innovation og entrepreneurskab, siger direktør i SET Uffe Frovst.
Han ser samtidig dagens fokus på forskning en vigtig brik hen imod etablering af Innovation Skive, da de tre højaktuelle emner læner  sig op af de tanker, der ligger bag huset.
Campuschef Cirsten Justesen, Erhvervsakademi Dania, fortæller, at skolen bevidst et gået efter at få forskere til Skive, som ikke kan opleves andre steder i Jylland i forbindelse med Forskningens Døgn, og det er lykkes.
Det er gratis at deltage.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android