2018-04-16 14:35:19 | Kategori: artikel

Salling fylder godt på DM-holdet

Sallingegnen fylder godt mellem håndboldtalenterne i ligahåndboldklubben HF Mors, og en del af spillerne har tidligere slået deres folder i HRH 74 i Roslev. Her ses U18 holdet fra Mors, der netop har vundet deres ligarække og kvalificeret sig til DM Final 4 i Skanderborg den 21. og 22. april, og som det bedste U18 hold i Jylland. I finalen skal de møde de to bedste hold fra Sjælland og Fyn, og mellem spillerne er der flere lokale ansigter fra Salling. Nummer otte er stregspiller Sebastian Hedegård Hinnerup fra Roslev. Han startede med håndbold i HRH 74, hvor han spillede mini håndbold, senere spillede han i Sallings Håndbold Ungdom, som er et samarbejde mellem OOUGF og HRH 74. Desuden har han spillet i Viborg HK, inden han startede i HF Mors som anden års U16.
Thomas Dahl fra Selde er holdets venstrefløj og har nummer tre på holdtrøjen. Han startede med håndbold i Fursund IF som 10-årig, og som 14-årig spillede han een sæson i Salling Håndbold Ungdom, inden han efter et efterskoleophold kom til HF Mors. Bag holdtrøje nummer to gemmer Jeppe Kudsk Jakobsen fra Oddense sig. Han er playmaker og venstreback, og han startede med håndbold i OOUGF og første års U14 i Salling Håndbold Ungdom. Senere startede han i HF Mors som U14 og har spillet i HF-Mors siden da, kun afbrudt af et efterskoleophold.
Christian Lindgren fra Glyngøre spiller med holdtrøje nummer 14. Han har spillet alle år i HF Mors.
Træner Lars Krarup er i øvrigt også fra Salling. DM-semifinalen foregår i Skanderborg.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android