2018-04-03 09:17:46 | Kategori: artikel

Miljøstyrelsen: Ulvehegn ser ud til at virke

Ulvehegnene i Vestjylland virker. Det mener Miljøstyrelsen, der yder tilskud til ulvehegn i den udpegede ulvezone i området. Her er der opsat 35 kilometer ulvesikret hegn for knap et år siden. 10 Kilometer af hegnet er opsat af seks private lodsejere, og i dette område er der ikke rapporteret om angreb fra ulve på husdyr, siden hegnet kom op for et år siden.
25 kilometer ulvesikret hegn er opsat på Naturstyrelsens arealer, og her har man oplevet et markant fald i antallet af angreb, siden hegnene kom op. De angreb, der har været, er ifølge Miljøstyrelsen kun sket, når hegnene har været i stykker eller strømmen har været væk - som oftest fordi krondyr har ødelagt hegnene.

Fejl på hegnene
I alt var der i 2017 95 tilsyn i forbindelse med angreb på husdyr. Af disse var 24 ifølge DNA test angreb fra ulve, og alle angrebene fandt sted i områder, hvor der ikke var opsat ulvesikkert hegn eller, hvor der var fejl på det opsatte hegn.
Andre gange blev der fundet spor fra ræv, hund og guldsjakal, men den typiske dødsårsag på husdyrene var ifølge styrelsen selvdøde dyr eller dyr, der var dødfødte, hvorefter vilde dyr eller hunde havde spist af kadaveret.
De danske ulve hegn er 110 til 120 centimeter høje, men ejeren af husdyrene må gerne lave dem højere. Det samme gælder for strømmen i hegnene. Her er der tale om en spænding på mindst 4500 volt, og også her må man gerne øge spændingen.
Det er husdyrenes ejers ansvar at vedligeholde hegnene, men på Naturstyrelsens arealer er det besværligt, fordi der er tale om store områder med meget vegatation og vilde dyr. I et forsøg på at hjælpe husdyrejerne har styrelsen derfor opsat hegnsvogtere, der slår alarm, hvis strømmen forsvinder. På den måde er det nemmere for for eksempel fåreavleren at opdage det med det samme, hvis et hegn går i stykker.

2018-04-28 07:49:18 | Anette

Hvor er det dejligt at høre ulve Hegnet virker.... Man skal naturligvis holde Hegnet ved lige og holder øje med om der er hul i hegnet eller om strømmen ikke virker præcis som med alle andre hegn ...... Problemet er ikke ulven Problemet er mennesket og dem der ikke gider sætte ulvehegn op

2018-04-28 08:05:25 | Ellen Daugaard

Det er positivt at hegnene virker hos private lodsejer. Når vi så desværre må konstatere, at det ikke går helt så nemt på Naturstyrelsens arealer, fordi de naturligt hjemhørende dyr (hjorte) beskadiger det, burde man vel begynde at overveje om ikke naturplejen skulle omlægges til større dyr (end får) - hvis der absolut skal indhegnes dyr derude - eller alternativt at lade naturen passe sig selv i de områder. Man kan jo nemt fjerne uønskede træer på andre måder.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android