2018-04-03 09:16:58 | Kategori: artikel

Veteraner går sammen i nyt forum

Forleden mødtes otte af 11 Veteran Caféer i region Midt-Vest sammen med syv øvrige aktører på veteranområdet hos THY Veteraner i Aktivitetscenter Vestervig-Agger. Blandt disse var repræsentanter fra Skives café. Der blev etableret en erfaringsgruppe, med opgave at koordinere og samarbejde om alle tilbud på området. Baggrunden er, at der i løbet af det sidste år er sket en stor udvikling i tilbuddene til veteraner og pårørende lokalt over hele regionen. En kreds af initiativtagere fandt det givtigt med en koordinering af tilbud og etablering af et samarbejde omkring disse.
Der blev på mødet gennemgået forskellige emner, der kunne interessere nye aktører men også give gode input til de øvrige deltagere. Der udspandt sig således en livlig debat omkring økonomi og vore kerneområder, formidling og samarbejde på aktivitets- og foredragsområdet. Forummet vil fremover afholde et årligt møde forud for Veterancentrets konference Viden om Veteraner, og der søges et formaliseret samarbejde med Danmarks Veteraner, da vi alle trækker på samme hammel.
Et sådant samarbejde kan betyde flere og mere målrettede tilbud til veteraner og deres pårørende, der er lige så stor en del af vort virke.
Alle deltagere udtrykte tilfredshed med dagens møde og det udbytte de fik med hjem og vi ser frem til at formalisere samarbejdet i løbet af året. Der er allerede flere gode tilbud om fælles aktiviteter på banen og vi vil deltage i såvel Frivilligt Veteran Forum under Veterancentret samt i årets konference, med overskriften Den ressourcestærke veteran, oplyser Preben Sloht fra Skive, der er formand for det nye Veteranforum Midt - Vestjylland.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android