2018-03-12 15:01:53 | Kategori: artikel

Danmarks bedste gæster Salling

Hver sommer skifter tusindvis af håndboldspillere indersiden af hallen ud med sand mellem tæerne, når de dyster om titlen som Danmarksmestre i Beach Handball, og 2018 er ingen undtagelse. Op mod 100 hold fordelt på syv destinationer skal i år dyste om den ærefulde DM-pokal, som er kulminationen på den landsdækkende stævnetur. For tredje år i træk er Salling Beach Arena i Roslev valgt som destination på vejen mod mesterskabet. Saftsusme Beach Handball Touren 2018 kommer til Salling Beach Arena søndag den 10. juni 2018. Her bliver det muligt at opleve hold fra Ligaen, 1., 2. og 3. division dyste om at gå videre til finalestævnet og et lokalt stævne for alle interesserede uanset forudsætninger.
- Beach Handball bliver bare ved med at udvikle sig, og vi oplever stor tilslutning til både DM og de lokale stævner. I år kommer vi igen rundt på syv destinationer, hvoraf to er helt nye i Beach Tour-sammenhæng. Destinationerne er specifikt udvalgt ud fra faciliteter, sandkvalitet, vindforhold og lokal frivillig opbakning, og planlægger man at deltage i årets Tour, kan man i hvert fald godt begynde at glæde sig , forklarer Christian Køhler.
På Saftsusme Beach Handball Touren 2018 tjener holdene point ved de lokale kvalifikationsstævner, og de 10 bedste hold af hvert køn kvalificerer sig derigennem til det store finalestævne i Nyborg den 16. juni. Søndag den 10. juni kan du opleve spillerne i Roslev på Salling Beach Arena.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android