2018-02-06 08:12:53 | Kategori: artikel

Mobil politistation gæster Salling og Skive

Nu kan borgerne i Skive og Salling se politiets nye mobile politistation og få en snak med politiet, når stationen ruller til Skive, Roslev og Breum i de kommende uger. På torsdag den 8. februar holder den mobile politistation på Rådhustorvet i Skive fra om eftermiddagen og ud til aften, og den 2. marts holder stationen ved brugserne i Breum og Roslev - begge steder et par timer og med start i Breum fra klokken ni om morgenen.
- Indtil nu har borgerne taget flot imod det nye initiativ, der giver dem mulighed for en snak med os, for at se den mobile politistation og for at få gode råd om at forebygge indbrud. Vi har også gode råd med om færden på nettet, set i lyset af den store Umbrella-sag, hvor mere end 1000 unge er sigtet for at have delt krænkende indhold online, men man er velkommen forbi og snakke med os om andre emner også, siger politiassistent ved Midt- og Vestjyllands Politi Erik Hykkelbjerg.
Det er Skive Politi, der har bedt den rullende politienhed kigge forbi Breum og Roslev med gode råd, da disse to områder især har været plaget af liste- og tricktyve på det seneste.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android

OPRYDNING

Vi rydder op på avisen,
derfor sælger vi lidt
overskydende møbler.
Se mere her