2018-01-30 13:11:09 | Kategori: artikel

Ældrebus skaber glæde i Glyngøre

Forleden kunne Glyngøre Ældrecenters bus fejrer et år, og det blev naturligvis markeret med godt til ganen for beboere, frivillige, ansatte og pårørende på centret. Uden for stod den flotte bus, som beboerne nu i et år har kunnet drage glæde af, og glæde er præcis, hvad den har skabt, fortæller Lis Nørgaard Krogh, der er en af bussens frivillige.
- Ud i det blå og få vind i håret. Det giver glæde og velvære, og vi er utrolig glade for vores bus. I årets løb har beboerne blandt andet været på udflugter til hele Nordsalling, Roslev Frugt, set juleudsmykning i Skive og til de små fiskehuse på Skive Havn. Desuden har vi flere gange i december været forbi det julepyntede hus på Brovej ved Harre, så det må siges at være en succes med bussen, som bruges flittigt, siger Lis Nørgaard Krogh.
Men - for der er et men - bussen bruges stadig ikke nok. Derfor retter Lis Nørgaard Krogh et lille opråb til Sallings øvrige plejecentre, der alle for bare 25 kroner plus benzinpenge kan leje bussen og bruge den.
- Vi bruger den en til to gange i ugen, så der er rig mulighed for at leje den. Vi har måske ikke været gode nok til at fortælle, at bussen er her, for få har henvendt sig, men det vil vi forsøge at rette op på nu via øget synlighed, siger Lis Nørgaard Krogh.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android