2018-01-10 09:18:21 | Kategori: artikel

Karen hjælper med at gøre konfirmandens store dag større

Der er ved at være booket op til konfirmationerne i Salling Hallerne. De starter med den første den 7. april og slutter fem uger senere. Så er konfirmandsæsonen ovre, og med så få uger er der plads til omkring 30 konfirmationer i alt.
- Vi har rigtig mange, der allerede har booket. Heldigvis kan vi have tre konfirmationer ad gangen, og der er nogle dage, hvor vi har ét af rummene ledige. Så de kan godt nå at holde deres konfirmation her, men de skal til at skynde sig, siger Karen Skou.
Hun har egentlig lidt for travlt til at tale med en journalist, for der skal gøres klart til et guldbryllup. Gryderne står og simrer, og der er så meget gang i panderne, at læseren næsten burde kunne høre det. Det er hverdagskost for Karen, der ikke sådan lader sig slå ud af lidt travlhed.
Heller ikke når der er tre konfirmationer på nogenlunde samme tid men med forskellige menuer. Hver konfirmand, måske med lidt hjælp fra forældrene, kan selv vælge deres menu fra den lækre lange liste over alle de forskellige retter, som man kan se på Salling Hallernes hjemmeside.

Lykkes som regel
- Det er deres store dag, og så skal de selv have lov til at bestemme, hvad de gerne vil have at spise. Der skal vi ikke til at sige, at vi kun vil lave det samme til alle selskaberne. De bestemmer sig jo også i god tid, som regel da. Og så er det jo ikke noget problem at købe de rigtige råvarer hjem i de rigtige mængder. Kan vi gøre bare lidt for at gøre dagen lidt mere speciel, så gør vi det, fortæller Karen Skou.
Selvom hun og det øvrige personale står for alle forberedelserne, tager de konfirmanderne så meget med på råd, som det nu kan lade sig gøre. Stolene og bordene er, som de er, men borddækningen, sangskjulere og dekorationer kan konfirmanderne få stort set som de vil.
- Der er mange, som måske gerne vil have noget sports-tema. Så har de måske fodbolde med til sangskjulere, eller der ligger nogle små fodbolde som navnekort. Det kan være både piger og drenge, som gerne vil det, og badmintonbolde har vi også haft som bordpynt, eller hvor de har brugt det som sangskjuler. Vi prøver at opfylde deres ønsker, og det lykkes da som regel, siger Karen Skou med en god gammel vestjydsk underdrivelse.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


OPRYDNING

Vi rydder op på avisen,
derfor sælger vi lidt
overskydende møbler.
Se mere her


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android