2017-11-28 10:34:23 | Kategori: artikel

Thomas Rosenkrands var på Salling Avis til interview på den sidste valgkampsdag. Partiet er der ingen grund til
at nævne her, men chokoladen, han delte ud, var vældig populær på redaktionen.

Erhvervsnetværk har bredt sig til hele Salling

Thomas Rosenkrands har mange jern i ilden. Han er både forfatter og lokalpolitiker, og så er han tovholder for erhvervsnetværkene i Salling igennem sit firma TR Consult.
De er stille og roligt blevet bygget op gennem de sidste par år. Det startede i Durup, og nu er der blevet etableret seks forskellige erhvervsnetværk i Salling, som samarbejder på tværs af hinanden. De seks byer, eller områder, er Durup, Roslev, Jebjerg, Glyngøre, Breum/Grønning & omegn og endelig Balling/Spøttrup.
Alene i Durup nåede de forleden op på 31 medlemmer, som beskrevet andetsteds i ugens avis. I alle de seks netværk er der pt 118 medlemmer.
- I første omgang tænker folk, de skal være medlemmer for at få mere viden og at kunne sparre med andre, og så kan det være, at de med tiden får flere kunder. Nogle siger lige fra starten, at de går med i erhervsnetværkene for at at skabe en forretning. Andre siger, de gør det for at styrke sammenholdet mellem de erhversvdrivende i lokalområdet. Til at begynde med skaber det måske ikke så mange kunder, men det har det så gjort siden. Eksempelvis Lars Mortensen, der har været med siden starten, har fået kunder decideret på at være medlem i erhvervsnetværket, og det står på vores hjemmeside, siger Thomas Rosenkrands.

Skabe mere forretning
Det har været en stor opgave at etablere netværkene. Og økonomien skal også hænge sammen for TR Consult. I kontingentet for medlemmerne hører der også, at TR Consult vil bruge et antal timer på at lave pressemateriale for de enkelte virksomheder, hvis de ønsker det. TR Consult bidrager til finansieringen af aktiviteterne i erhvervsnetværkene, ud fra devisen om at skabe mere aktivitet og dermed god økonomi.
- I den nuværende konstruktion har vi et lavt kontingent, og i min forretningsmodel for TR Consult ligger der også et billigt abonnement og at vi bidrager med timer til projektkoordinering. Så, udfordringen er at skabe mere forretning. Det er min jo min opgave at have fokus på økonomien, og det, vi får ind i kontingenter, dækker ikke omkostningerne. Det har heller ikke været meningen, for min virksomhed at afholde nogle af udgifterne, så der skal komme økonomi i det, efterhånden som der kommer flere opgaver fra medlemmerne, siger Thomas Rosenkrands.

Bidrager begge dele
Medlemmerne af erhvervsnetværkene mødes regelmæssigt, hvor de skiftes til at fortælle om deres virksomheder, har en generel diskussion og ellers plejer netværket. Det seneste morgenmøde trak 12 deltagere til, og de fik præsenteret tre lokale virksomheder, og fik diskuteret forretningsplaner over en kop kaffe og en morgenbasse. Morgenmøderne er åbne for alle medlemmer af de forskellige netværk, og bliver afholdt på skift i byerne.
- Det handler meget om at få ny viden og sparre med hinanden. I det lange løb handler det om at bygge og styrke relationer for at få noget ud af netværket. For nogen er det vigtigste ved at være med at få sparring og nye ideer til virksomheden. For andre er det at få nye kunder til butikken, og vi tror på, at erhvervsnetværkene bidrager med begge dele, siger Thomas Rosenkrands.

Må investere ressourcer
Engang imellem har det været op ad bakke. Når medlemmer meldte sig ud, og der ikke lige var nogen, der meldte sig ind. Men stille og roligt er der kommet flere og flere medlemmer, og Thomas tror på, at han og Pernille Musborg Glintborg, der blev ansat for et års tid siden, kan få udviklet både firmaet og netværkene.
- Der er masser af potentiale i hele Salling. Der ligger mange små og mellemstore virksomheder, som kan bidrage med noget og lære fra hinanden. Det er den proces jeg og Pernille hjælper med.
Hun har simpelthen trawlet virksomhederne igennem for kontakter. I første omgang for at få dem til at abonnere på nyhedsbreve, og i anden omgang for at høre om de skulle være medlemmer. Det havde der ikke været timer nok i døgnet til at kunne, hvis jeg havde været alene. Jeg satsede på at der skulle være økonomi til hende, og hvis man vil have noget igang må man investere ressourcer i det, siger Thomas Rosenkrands.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android