2017-11-14 10:28:35 | Kategori: artikel

Da Pippi Langstrømpe flyttede til Jebjerg

Tekst og foto: Jan Sand

Lige siden starten af september har der i aftentimerne lydt grin, latter, rumsteren rundt og megen anden aktivitet fra kældrene under Jebjerg Skole

Jo, der er der normalt lukket, men skolen har igen i år været så venlige at stille lokaler til rådighed for Midt Vest Amatør Teater Forening.
Fra første øvedag har der været hektisk aktivitet. Både blandt de mange talentfulde skuespiller, deres instruktør, kulissefolk, lyd og lys og folkene bagved i pr afdelingen, for der skulle naturligvis også reklameres for stykket, der senere skulle opføres for forhåbentlig rigtig mange mennesker.
Foreningen har endda sit eget fem-mands orkester, da det forlyder, at de endnu dybere nede i kælderen under skolen Jebjerg Borgerband, der simpelthen var blevet glemt dernede, siden en byfest for ganske længe siden.
De var blevet støvet af, og var så ganske klar til at opleve fordums tiders storhed, og deres instrumenter har de stadig lige så godt styr på.

Medusin til alle
Mange aftener der var gået med ord som replikker, kulisser, kostumer, kaffepause, og opråbet kom-så-vi-kan-godt, var nu forbi, og alle kulisser og instrumenter var i ugen op til premieren blevet slæbt op i Jebjerg Sport Og Evencenter, som havde stillet scenen til rådighed.
Onsdag var der vælgermøde i hallen inde ved siden,mens foreningen holdt Generalprøve på stykket. Stor var forbavselsen, da vælgermødet fik besøg af selveste Pippi Langstrømpe, der proklamerede, at hun agtede at stille op til valget med slogans som fri sodavand, og medusin til alle.
Her op til sidste weekend skulle folket så se resultatet af de mange anstrengelser. Torsdag var det børnenes dag, og tidspunktet for forestillingen sat derefter.

Verdens stærkeste pige
Vibeke Skovmose fra Sport og Eventcenter Jebjerg mente ikke, at børne skulle snydes for Teatermenu, som der jo ville være til de voksne dagen efter. Så hun havde fundet de helt store kogekar frem og havde lavet en himmelsk gang pasta med kødsovs til de mange børn og deres forældre. Dette kunne tilkøbes til en billig penge, og mange nød den gode mad og det hyggelige samvær, inden stykket blev opført til stor jubel for de mange børn, der havde en helt fantastisk sjov aften.
Teaterstykket Flytter Pippi Til Jebjerg er den helt klassiske historie om verdens stærkeste pige. Og dog.
Stykket var dygtigt omskrevet med lokale tekster af stykkets instruktør Judith Arnfast, så det er tilpasset Jebjerg. For nu var det i Jebjerg, Pippi hun boede, og i ugerne op til stykket, var hendes hest Lille Gubben, da også blevet set flere steder i byen. Både ved Købmanden, som havde sit hyr med hestens og dets efterladenskaber, og også ved Salling Efterskole, hvor forstander Leif Lundsgaard også havde sit bøvl med dyret.

Mange sjove løjer
I stykket, havde Købmand Niels besøg af Pippi og hendes følge af veloplagte børn, der skulle have smagsprøver på både slik og medusin. Inden da havde de aflagt byens Røde Kors butik et besøg, hvor de havde købt sjove hatte ,nu de alligevel ikke kunne få englevinger.
Der vasr mange lokale indslag puttet ind i det meget sjove og yderst velopførte stykke.
Fredag aften, som jo også var Mortens Aften kunne der også tilkøbes teatermenu.
Det var catering firmaet Spændende Mad fra jebjerg, der stod for den velsmagende menu, som blev serveret efter stykket, hvor mange blev og hyggede sig med hinanden et par timer efter.
Det voksne publikum tog godt imod forestillingen, hvor der blev grinet af de mange sjove løjer, som hende Pippi fandt på. Især da Pippi fik besøg af de to vagabonder: Dunder Karlsen og Blom, i skikkelse af Jens Møller Goul og Poul Ove Kristensen, der havde trasket den lange vej fra Roslev, og nu ikke kunne finde vej til Lyby.
- Lyby? Sagde Pippi (Sigrid Stouby) det ved enhver da, og pegede med armene i to retninger. - Det er den vej sagde hun, og publikum kvitterede med et latterbrøl.

Klapsalverne strømmede
Det var nu ikke for at spørge om vej, at de havde banket på i Villa Villekulla, men for at stjæle Pippis mange guldmønter, som de gennem vinduet havde set hende tælle.
Dette slap de ikke godt fra, og de kom i stedet for til at danse en sjov dans med Pippi som hun lige havde lært.
Da stykket var slut, var der stor fare for at taget var lettet på centeret fredag aften, da jublen og klapsalverne strømmede mod de talentfulde aktører, der til stående ovation blev kaldt frem på scenen igen og meget rørte modtog det store bifald.
Hele 456 tilskuere havde over de to aftener fundet Sport Og Eventcenteret I Jebjerg, og det var et overvældet hold, der efter stykket satte sig sammen ved bordene og hyggede sig et par et timer sammen med alle de andre.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android