2017-11-07 10:42:28 | Kategori: artikel

Det mørke Jebjerg trak folk af huse

Tekst og foto af Jan Sand

Hele Jebjerg var fredag aften uden gadebelysning, og det var hverken et kabel, der var gravet over eller elregningen, der ikke var betalt.
Jebjerg-Lyby Idrætsforening. med støtte fra Midt Vest Fondene og et utal af dygtige frivillige hænder, afholdte Jebjerg i Mørke, og mange voksne med børn havde denne fredag droppet Disney Sjov på TV for at gå på opdagelse i den svagt oplyste kirke i byen.

Uh-huhu
Bevæbnet med lommelygter gik jagten ind på refleksbrikker, der var hængt op i kirken. De kunne findes i kirkerummet, våbenhuset, i kirkens tårn, og, uh-huhu, på kirkens loft, og det gjaldt om at få det rigtige antal, for der var fine præmier at hente.
Hos Jebjergs store gartneri i Kirkegade, kunne man grave efter guldklumper, og deltagerne blev alle belønnet med flødeboller, inden turen gik ned i Byparken til bålhytten, hvor der var skruet op for hyggen for fuldt blus. For inde ved bålet blev der bagt snobrød, og ristet pølser i stor stil, og der blev hygget ved bordene udenfor. Havde man energi, og det var der mange, der havde, så gav man den gas i Salling Efterskoles springcenter, hvor der var både røgkanon og et lysshow for at skabe den helt rigtige stemning.

Hellere fredags snolder
Derefter gik turen gennem de mørke gader og om til byens skole, hvor 6. klasse residerede for natten. Det var de meget stolte af.
Byen summede af liv, og lyskeglerne fra de mange lommelygter dansede op af kirketårnet og husmure eller slangede sig hen af den regnvåde vej.
De folk, avisens udsendte talte med, havde haft en sjov og dejlig aften, og da børnene blev spurgt, om de ikke hellere ville sidde hjemme og se Disney Sjov og få fredags snolder, kom svaret:
- Neej, det her er meget sjovere.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android