2017-11-07 10:41:37 | Kategori: artikel

Nok den meste kendte person fra Salling, eller en af dem. Statuen af Jeppe Aakjær står ved Salling Efterskole i
Jebjerg, og i Jebjerg Bypark kan man finde Aakjærs hat med et fordybelsesrum under. Alt det kan du
læse om i Lokalhistorisk Kalender 2018.

Lokalhistorisk Kalender rejser sten

Af Halfdan Buizer     
I Sundsøre Lokalhistorisk Kalender 2018, der udkom for en uges tid siden, kan man se billeder og læse om de forskellige mindesten, der pryder Nord- og Østsalling. Årets tema er, vi rejser sten, og handler om skulpturer og mindesten. Siden oldtiden har mennesket hugget tegn og tekster i sten, og disse har ofte en betydning. Jørgen Mortensen er formand for lokalhistorisk forening, og han ønsker, at folk får et godt kendskab til egnen, og det kan kalenderen hjælpe med.
- Hvor mange kender egentlig grundhistorien, om de forskellige mindesten der står rundt omkring i området. Mange har set flere af dem, men kender ikke historierne bag, det bliver forklaret i kalenderen, siger Jørgen Mortensen.

Skulpturer og mindesten
De seneste år er der opsat et stigende antal nye mindesmærker og skulpturer på Skiveegnen i granit, træ, bronze eller andet materiale. Jakob Vestergaard fra Grønning, også kendt som Stenbonden, har bidraget med et stort antal smukke skulpturer, mindesten og vejvisersten. Toldstrupgruppen i Skive har i 2005 til 2013 også opsat et antal mindesmærker for besættelsen. Der er altså rigeligt at tage fat om, faktisk så meget at de ikke kunne have det hele med i kalenderen.
- Som der står på første side af kalenderen, så har vi fundet 95 mindesten i området, men der var kun plads til 30 i kalenderen. Hvis man vil vide mere, kan man læse om de andre i vores arkiv, siger Jørgen Mortensen.

2006 til 2018
Kalenderen udkom første gang i 2006, og udgives af Sundsøre Lokalhistorisk Forening og Sundsøre Lokalarkiv. I deres kalender for 2017 var temaet nedlagte dagligvarebutikker, og nogle af de andre år har det handlet om mejerier og skoler.
- Dengang vi begyndte på kalenderen for et halvt års tid siden, var vi lidt skeptiske, om det nu kunne blive en god kalender, men når vi kigger på det i dag, synes vi, det er blevet et fremragende resultat, siger Jørgen Mortensen.
Årets tema omfatter mindesten for begivenheder, personer og historiske mindesten, gravminder, vejvisersten og skulpturer i Nord- og Østsalling, udført til forskellige formål og i forskellige materialer og Jørgen Mortensen håber at kalenderen bliver en succes.

Små rettelser
Når der ofte er tale om gammel information, kan det være svært at få det hele rigtigt hver gang. Men her oplever Jørgen Mortensen, at folk der køber kalenderen har vist sig, at være en stor hjælp for lokalhistorisk aktiv. Folk er nemlig gode til, at rette henvendelser, hvis de opdager en fejl i kalenderen.
- Vi kan selvfølgelig ikke rette de fejl, der allerede er kommet med i den trykte kalender, men så retter vi det inde i det aktivsystem, vi har. Det er mange gange småting, der bliver rettet, og det skal jo være rigtigt, siger Jørgen Mortensen.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android