2017-09-26 10:19:13 | Kategori: artikel

Der kommer ikke til at være et lager til atomaffald i Skive Kommune. Det meldte regeringen ud i sidste uge,
og affaldet skal nu blive på Risø i 30 til 50 år.

Atomaffaldet kommer ikke til Skive

Regeringen meddelte tirsdag i sidste, at det radioaktive affald fortsat vil blive oplagret på Risø i op til yderligere 30 - 50 år. I oplagringsperioden vil der fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald.
Regeringens beslutning vækker glæde og lettelse i Skive Kommune, hvor borgmester Peder Christian Kirkegaard blot har været en blandt mange af egnens bekymrede indbyggere, der har kæmpet imod placeringen af et lagger for atomaffald.
- Det har længe været tydeligt, at ideen om at grave atomaffaldet ned i jorden ikke var en holdbar løsning. Og vi har længe ventet på en afklaring på, hvordan affaldet i stedet skal håndteres, så det ikke udgør en fare for naturen og mennesket på kort og langt sigt, siger Peder Christian Kirkegaard.
Skive Kommune blev i 2011 udpeget som mulig modtager af atomaffaldet sammen med Bornholm, Kerteminde, Lolland og Struer Kommuner. Planen var, at affaldet skulle graves ned i jorden i en af kommunerne. Siden har de fem kommuner ved adskillige lejligheder påpeget, at den mest sikre og hensigtsmæssige løsning for opbevaring af atomaffaldet er et mellemlager. Det vil sige et sikkert lager over jorden, hvor man kan holde øje med affaldet, indtil teknologien giver bedre muligheder.
- Jeg er meget tilfreds med regeringens beslutning. Det er yderst vigtigt for Skiveegnens fortsatte udvikling, at der nu meldes klart ud, så borgere og virksomheder her på egnen endelig kan regne med, at de ikke får atomaffald i deres baghave, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard.
Den lokale borgergruppe, MORADS, der ligeledes har kæmpet bravt imod nedgravningen af atomaffaldet i undergrunden, jubler også over Regeringens udmelding.
- Beslutningen om at skrotte de uansvarlige atomaffaldsplaner er en stor sejr. Gennem snart seks et halvt år har vi i tæt samarbejde med de øvrige borgergrupper og de fem borgmestre arbejdet på at klæde de ansvarlige politikere på til et kursskifte. Det lykkedes. De seks lokalområder er ikke længere i spil, tavlen er vasket ren, og nu kan kræfterne bruges på at udvikle lokalområderne, siger Anders Storgaard Rask, formand for MORADS.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android