2017-08-29 11:01:37 | Kategori: artikel

Kulturmødet 2017 lukkede op i høj grad

Daniel Buizer

Der var rigeligt at opleve i Nykøbing Mors i sidste uge, da Kulturmødet under temaet, at lukke op, fyldte byen med kunst, debat, teater, musik og en masse mennesker. Som avisens udsendte medarbejder oplevede jeg et lille udpluk af de mange begivenheder, der fandt sted i fredags i den kulturfyldte by. På gaderne kunne man se malerier blive malet live, optog med forskellige budskaber, og forskellige boder der prydede gaderne, hvor man kunne få sig en god snak om tro, tillid, tilgivelse og meget andet. Der var desuden sat flere scener op til de forskellige arrangementer. Der var ægte festivalstemning med kultur og kunst i fokus. Jeg havde blandt andet glæden ved at høre en koncert med to svenske piger der spillede violin og fik lov til at sidde i en skriftestol og tilgive en mands synder. Man kunne også nyde snehvide, hvor skuespillerne ikke sagde et eneste ord, men til gengæld havde meget karakteristiske masker på.

Interaktivt teater med Morsø Gymnasium
Morsø Gymnasium var også tilstede på Kulturmødet med deres teaterlinje, hvor eleverne har drama A-niveau, som det eneste gymnasie i Danmark. Eleverne fra denne linje stod klar på Kulturmødet til at underholde publikum med interaktivt teater, hvor publikum blev taget med op på scenen. Eleverne underholdt både fredag og lørdag, hvor deres udsendte var til arrangementet, og selv fik lov at prøve sine dramatiske evner af på scenen sammen med andre frivillige fra publikum. Her spillede de teaterlegen, zipzap, der gik ud på, at der stod et antal skuespillere på scenen. Disse var en blanding af både elever fra skolen og frivillige fra publikum, der blev inddraget. Publikum skulle så vælge en scene, som deltagerne på scenen skulle improvisere, og når en fra publikum sagde zap, skulle de vælge en ny scene, som dem på scenen skulle spille. Efter dette blev der sat skak, motionsudstyr og instrumenter på scenen. Nogen af eleverne fra skolen spillede musik og så skulle folk fra publikum bruge motionsudstyret på scenen i takt til musikken og skifte plads engang i mellem. Eleverne fra skolen skulle selv være med til at vælge de forskellige teaterrelaterede lege, som de fyldte deres scene med fredag og lørdag. Olivia Ruseng er 18 år og kommer Tøndering og hun fortæller sammen med sin veninde, Freja Madsen på 17 år fra Skive om deres projekt på Kulturmødet.
- Vi blev sat i grupper på skolen, og så skulle eleverne vælge de bedste ideer, der så skulle blive vist på Kulturmødet. De som blev valgt, fik så yderligere hjælp af lærerne til at videreudvikle ideen, siger Freja Madsen, som har udforsket teater siden hun gik i tredje klasse, hvor hun både har været med til at skrive lidt og selv lave nogle stykker. Hun gik til teater i to år på Skive Ungdomsskole, inden hun startede på Morsø Gymnasium.
- Jeg vil gerne skrive og instruerer nogle flere stykker i fremtiden, men jeg er faktisk ikke så meget til selv at stå på scenen, jeg vil hellere stå bagved. Vi lærer heldigvis meget teori på skolen, som jeg kan bruge fremover, siger Freja Madsen. Olivia Ruseng er relativt ny til livet på de skrå brædder og fortæller, at de sammen med skolen har set mange sjove dramatiske stykker og at de har et godt sammenhold i klassen.
- Det er dejligt at kunne inspirere folk. Det er stadig lidt grænseoverskridende for mig at stå på scenen. Jeg dyrker teater for at udvikle mig selv og fordi det er sjovt, det er godt nok ikke planen, at jeg skal leve af det i fremtiden, men man ved jo aldrig, siger Olivia Ruseng.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM



Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online til
Iphone og Android