2023-09-18 15:15:11 | Kategori: artikel

Uhygge I Åsted

I lørdags spredte uhyggen sig på Middelalderborgen Østergaard i Åsted, hvor man havde arrangeret spøgelsesjagt.
Scenen blev sat af gruppen Ghost Fam fra Århus, som fortalte om deres specielle interesse for ånder og spøgelsesjagt. Ghost Fam består af fem spøgelsesjægere, hvoraf Tommy, Anja og Ann var garant for uhyggen på Østergaard. De sidste to medlemmer, Inge Lise og Sine var forhindret i at deltage. 
Tommy, Anja og Ann demonstrerede forskelligt apparatur, der bruges til spøgelsesjagt. De tre jægere fortalte også om de spændende oplevelser gruppen har haft, både på Østergaard og andre steder.  
Efter dette skulle man naturligvis på Ghost Walking, hvor der var risiko for endnu mere uhygge. For her skulle deltagerne både afprøve Ghost Fams udstyr og deltage i forsøget på at få ånder til at manifestere sig. Og i det hold, som Anja ledte, meddelte deltagere, at de havde hørt børn på loftet, og at de havde følt sig skubbet i lænden og mærket en kold brise løbe op af benene. Eller med andre ord en ganske vellykket Ghost Walking. 
- Det var en forrygende og spændende aften. Der var en rigtig god energi og kæmpe spørgelyst fra
publikum. Der bliver bestemt en gentagelse, eventuelt til Halloween, udtaler bestyrelsesformand for borgens støtteforening, Tove Lilian Prüsse Gravesen. 
Hun oplyser afslutningsvist, at der også arrangeres Ghost Hunting, der strækker sig over fire til fem timer og ligeledes er en stor succes.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android