2023-09-04 15:39:13 | Kategori: artikel
Tirsdag dukkede supportkonsulent Mogens Rytter Sørensen uanmeldt op i butikken med blomster og diplom.
Butikkens købmand Zanda er nomineret til at blive Årets Købmand inden for Let-Køb kæden sammen to andre købmænd i henholdsvis Aarhus og København.
Om nomineringer af Zanda Paleja lyder det på diplomet: - Zanda nomineres for sin enorme vilje til at udvikle sig og ikke mindst til at lære. Hun har på kort tid og med sin begrænsede erfaring formået at hæve bruttoavancen uden det har kostet på omsætningen. Så stærkt. Ydermere står butikken i Thise altid snorlige toptrimmet og præsentabel. Zanda er et kæmpetalent og har virkelig flair for købmandsfaget. Stort tillykke, Esben Keller, kædedirektør.
Hvem der vinder titlen bliver offentliggjort på året købmandskongres til november.
Zanda var dog hurtig til dele æren med sit dygtige personale og de mange frivillige, som bakker op bag hende.
Balance i Thise Købmandshandels regnskab
Foruden den flotte nominering er der også et par andre nyheder fra købmanden.
Regnskabet for 1. halvår 2023 viser sig nemlig at være i balance, mens solcellerne laver en tredjedel af elforbruget.
- I juli og august måned har Thises mange gæster bidraget til gode omsætningstal, mens de faste kunder har været på ferie. Så kære kunder. De næste måneder må vi forvente, at det er lokalhandel, som skal bære os igennem, så husk at netop din fyldte indkøbskurv er vigtig for butikkens fremtid, lyder opfordringen fra købmandshandlen.