2023-03-13 14:50:59 | Kategori: artikel

Søn fortæller om farens demens


Oplev Kasper Friche i Roslev den 21. marts. Der gæster journalisten Sognehuset med foredraget Er du der stadig far, som flere måske genkender fra tv-programmet med samme navn.
Min familie er som så mange andres.... Sådan er åbningsreplikken i et af de tre dokumentarprogrammer, Kasper Friche har lavet for DR1. I programmerne fortæller han og familien om, hvordan det er at have et nært familiemedlem med demens - en sygdom som knap 90.000 danskere lider af. Det samme gør deres familier, forklarer Kasper Friche.


- Det rammer i en grad jeg slet ikke havde forestillet mig, før min far fik diagnosen og resten af familien blev kastet ud på en rejse vi ikke anede, hvor endte. Egentlig er der ikke nogen i vores familie der har en særlig trang til at ”være på”. Men det føles rigtigt at fortælle andre om, hvordan demens er i al dens væsen - i klar tale fremfor at nøjes med en pjece fra kommunen. Det er nemlig møgsvært, og dilemmaerne står i kø. Derfor lavede jeg i ed med min familie og sammen med dygtige kollegaer programmerne ”Er du der, far?” ”Hva’ nu, mor?” og endelig ”Farvel far,” som binder knude på hele forløbet. Måske kan andre i samme situation lære noget? Måske kan ”systemet” lære noget? siger han.


Kasper Friches foredrag er et forsøg på at dele de redskaber, hans familie brugte, med andre i lignende situationer eller professionelle, der arbejder med demens til daglig. Derfor deler han oplevelserne på godt og ondt, og selvom emnet er tungt, så er foredraget fyldt med ærlighed, humor og smil.


- De seneste år har givet mig et kolossalt los i sjælen, men det har også betyder, at jeg er blevet endnu mere opmærksom på, at det er lige nu jeg skal elske, smile og leve, siger han.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android