2023-01-16 14:04:37 | Kategori: artikel

Mød Finn Have i galleriet i Jebjerg



2022 er blevet til 2023, og Galleri 2132 i Østergade i Jebjerg genåbner efter pause hen over årsskiftet med et søndagsarrangement den 22. januar. Finn Have fortæller om udstillingen og præsenterer nedslag i 40 års kunstnerisk virke koncentreret til 79 værker med fokus på nutiden. Der bliver mulighed for dialog med kunstneren.


Udstillingen er en fortsættelse af udstillingen op mod jul. Der vises malerier på lærred og plade samt et par kobberskulpturer. Det er først og fremmest landskaber, farverige og udtryksfulde med indtryk fra Danmark og fra kunstnerens mange rejser i Italien, Tanzania, Tibet, Tyskland og Spanien. Der er tale om helt nye og ældre værker i Finn Haves sikre stil - koloristiske og malet med brede og indimellem fine penselstrøg. Han maler gerne ude i naturen, men tegner også skitser, der bliver udviklet og færdiggjort i atelieret.


Galleriet byder på en forfriskning, og der er gratis adgang. 


Arrangementet skyder de sidste fem ugers udstilling i gang. Udstillingen slutter 25. februar, og der er åbent onsdage og lørdage samt efter aftale. I det mindre lokale vises talrige nye værker skabt af galleriets samarbejdskunstnere.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android