2023-01-09 14:22:16 | Kategori: artikel



Foto og tekst: Jan Sand.

Det gule tog indtog Boxen i Herning



Som et levn fra tidligere tider, satte toget i gang i fra Glyngøre, denne gang med endestation Herning. Tur-retur. Det velsmurte gule lokomotiv af Jonas Vingegaard klassen ankom planmæssigt til Jyske Bank Boxen i Herning til et imponerende show, iscenesat af Danmarks Radio til det traditionsrige show Sport2022 hvor udøvere, trænere, ildsjæle, og sporten i det hele taget skulle hyldes og hædres med et hav af priser. Cykelrytteren med bopæl i Glyngøre, der i sommer begejstrede ikke blot en hel nation men hele cykelverdenen med et fantastisk løb fuld af fart, spænding, hæder og ægte gentleman sportsånd, skulle også hyldes, og det blev han. Jonas Vingegaard løb nemlig med prisen som Årets Sportsnavn 2022 og BTs Guld.


Stor var spændingen hos de mange fans og følgere af Vingegaard, for han var nomineret i hele to kategorier. Den første BT´s Guld har været uddelt siden 1930, hvor vinderen kåres af en komite bestående af 40 af landets bedste atleter på tværs af sportsgrene, hvilket der gør prisen til et af landets mest prestigefyldte og eftertragtede. De nominerede til BT´s Guld var Tennis Kometen Holger Rune, Badmintonstjernen Viktor Axelsen, og Jonas Vingegaard. Jonas Vingegaard vandt prisen foran Viktor Axelsen, som var den stolte modtager af prisen i 2017-2020 og 2021. Næste kategori som havde fans af Jonas Vingegaards bevågenhed var Årets Sportsnavn, der er en pris indstiftet af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Denne gang var Jonas Vingegaard nomineret sammen med Dressurlandsholdet, der vandt VM i netop Herning i Sommers, og igen var Viktor Axelsen med i opløbet. 


Michael Laudrup havde æren af at åbne den forseglede kuvert og udløse spændingen, og endnu engang kunne Jonas Vingegaards kæreste Trine kysse cykelrytteren tillykke, og endnu engang stod en stolt Jonas Vingegaard foran publikum i Boxen, nu med to flotte statuetter til kaminhylden i Glyngøre. 
Som en særlig hilsen der indløbet en videohilsen fra en stor legende inden for cykelsporten - nemlig holdejer Henning Primdahl, ejer af det legendariske cykelhold Team Easy On, der i sin tid lagde vejene øde, når de tonede frem i satireprogrammet Drengene fra Angora. Holdejer Henning Primdahl lokkede Jonas Vingegaard med en kontrakt lydende på gratis smøger, wienerbrød, og 10.000 kroner om måneden (sort naturligvis). Om Jonas Vingegaard vælger at kontakte den legendariske holdejer, må tiden jo vise...

Flot show
Det flotte show i Herning sluttede af med en indlemmelse af et nyt navn i “Sportens Hall Of Fame” og hvem skulle nu have den store ære, af komme i selskab med stjerne som Ole Olsen, Michael Laudrup, Tom Kristensen, Mikkel Kessler, og mange flere? Jo det skulle såmænd ingen ringere end en af aftenens værter Caroline Wozniacki, som meget rørt modtog den fornemme hæder ved slutningen på en fantastisk aften. Til at byde hende velkommen og afsløre det nye medlem var Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik mødt op og holdt en tale.


Ved ankomsten af de mange prominente gæster fangede avisens udsendte lige Skive.borgmester Peder Christian Kirkegaard, der glædede sig til et flot show og en hyggelig aften. Inger Støjbjerg deltog også, og hun fortalte, at hun havde haft en en forrygende aften på den jyske hede.


Showet bød på mange flere priser, underholdning af Saveus, Benjamin Hav og Familie samt Medina, et flot danseshow, gymnaster, smukt korsang, og et væld af serpentiner, guld glimmer og fyrværkeri.


Se video og flere foto på Salling Avis Facebookside.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android