2022-11-15 08:49:44 | Kategori: artikel

Soroptimisterne inviterer til julemarked



Lørdag den 19. og søndag den 20. november er Soroptimist International, SI, Skive igen klar med et julemarked på Resenlund, hvor selskabslokalerne er lavet om til et stemningsfuldt julemarked. Der vil i lighed med tidligere år være dekorationer, julestads, juleknas og meget mere. Udover det store lotteri er der igen i år også en konkurrence for børn, hvor det går ud på at finde nisserne i lokalet. Endelig er der mulighed for at købe kaffe og sødt fra det store kagebord, som kan indtages på stedet eller som ”cake-away”.


Lørdag er der korsang ved Juledusken og søndag ved Sang på Menuen, begge under ledelse af Helle Toft Mikkelsen. Som noget nyt vil der i år både lørdag og søndag være historiefortælling og rundvisning på Resenlund.


Klubbens medlemmer og Kreativt Udvalg har været særdeles flittige. Foreningen håber derfor på et pænt overskud, der fordeles mellem Mødrehjælpen i Skive, Julemærkehjemmet i Hobro, SI Skives eget Angola-projekt, der uddanner fødselshjælpere − samt Fonden Det Nytter. Sidstnævnte er en humanitær fond, der arbejder for at afhjælpe nød blandt flygtninge og særligt udsatte i Uganda, Kenya og Burkina Faso.


- Vi håber på, at der igen i år er mange, der har lyst til at komme og være med til årets julemarked og støtte de gode formål, siger Inger Nielsen, formand for Kreativt Udvalg i Soroptimist International Skive.


Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android