2022-11-08 08:08:53 | Kategori: artikel

Foto: Leon Sørensen.

 

Borgere vil etablere nyt kraftcenter



En gruppe ihærdige borgere fra Fursundegnen har taget initiativ til at etablere et lokalt kraftcenter. Kraftcenteret skal skabe et miljø for udvikling, hvor man kan mødes og tale frit om ideer og drive projekter fra.

Planen er at stifte en nonprofit fond. I forlængelse heraf finder initiativgruppen det oplagt, at leje sig ind på Fursund Skole i Selde. Herved skabes der yderligere liv og aktivitet i den skoleføj, der tidligere rummede skolens overbygning. Ideen om et lokalt kraftcenter tager udspring i et ønske om at føre projekter mere sikkert igennem til realisering.

- Dette ønsker vi ved at skabe et miljø for udvikling. Et sted hvor egnens borgere kan mødes og udveksle idéer i rammer, hvor idéerne kan faciliteres til konkrete projekter, fortæller Axel Pallesen, der er en del af initiativgruppen, som er tilknyttet Fællesskabet for Fursund-egnen.

Håbet er at lokale borgere og borgere udefra, tilflyttere, kommunale embedsfolk og øvrige ansatte samt iværksættere og hjemmearbejdende vil gøre brug af kraftcenteret.

Via kraftcenteret fårborgere et sted at mødes, hvor de kan diskutere ideer og afholde projektmøder. Derudover sikrer kraftcenteret en base, hvorfra der kan søges om hjælp til projekter og workshops. Ydermere er der mulighed for, at der oprettes et fælles kontormiljø, hvor iværksættere, hjemmearbejdende etc. kan mødes i fællesskab, ligesom der lægges op til at afholde forskellige cafe- og workshopdage, hvor alle i Skive Kommune er velkommen til at deltage. Samtidig skal kraftcenteret fungerer som en vidensbank, hvor potentielle tilflyttere kan søge oplysninger om området. Desuden lægges der op til, at også Skive Kommune kan søge råd, vejledning og sparring i kraftcenteret.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android