2022-11-01 08:39:52 | Kategori: artikel

Kæmpe succes til efterårsmessen i Breum



Glæden er stor i Breum, hvor efterårsmesse i Sundsøre Hallen løb af stablen søndag. Hele 400 gæstede nemlig messen, og der var masser af ros fra udstillerne og udsolgt i amerikansk lotteri med gode præmier. Breum Borger - & Familieforening er derfor klar til at holde efterårsmesse igen om to år, lyder budskabet.


Messen bød blandt andet på modeshow fra Gitlas i Skive, og i de mange stande kunne man få alt fra råd om forsikringer, kæledyr, gardiner, rottebekæmpelse. byggeprojekter og brugte biler. I alt deltog 23 udstillere i messen, der var tilbage efter en ufrivillig pause grundet coronanedlukning.


Udover de mange gode tilbud og mulighed for en snak med lokale erhvervsdrivende, var der også mulighed for hygge ved de opstillede borde. Her kunne gæsterne både nyde smagsprøver fra TKC-Mad, brændte mandler købt udenfor, eller en fransk hotdog købt i hallens cafeteria.


Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android