2022-08-09 11:04:12 | Kategori: artikel

Fire morgenfriske kvinder havde sat hinanden stævne til et slag padel i Durup.


Padel overgår forventninger

Lørdag morgen klokken ni var der allerede aktivitet ved Durups nye Padelbane bagved Durup Idræts- & Svømmehal. Her havde fire morgenfriske kvinder sat hinanden stævne med et slag padel på den nyetablerede bane. Humøret var højt og blev ikke spoleret af avisens udsendtes anmodning om at få lov at tage et billede ude fra.

– Du er kommet på det helt rigtige tidspunkt, lød det hurtige og morgenfriske svar fra en af dem.

At der allerede var folk på banen denne morgen passer godt med den oplevelse, man har fra arrangørernes side.

- Starten er gået over al forventning. Padelbanen er godt besøgt, og vi har brugere både lokalt og ude fra, fortæller halinspektør Hans Peter Kildahl.

 

Tanker omkring abonnement

Durup Idræts- & Svømmehal arrangerer padelbanen i samarbejde med Durup Idræts Forening. De arbejder i øjeblikket på at etablere en abonnementsordning.

- Padel er en del af ketchersport under Durup Idræts Forening, forklarer halinspektøren.

Derfor arbejdes der på at give samme muligheder som indenfor andre ketchersportsgrene, hvor man kan få adgang via abonnement. Indtil den rigtige abonnementsløsning findes, kan man booke en bane via hallens hjemmeside.

 

Fakta om Padel

Dansk Padel Forbund forklarer, at padel tidligere blev kaldt padel tennis i Danmark. Forbundet beskriver det som en sport, der bedst betegnes som 50 procent af det bedste fra andre ketcher– og batsportsgrene og 50 procent sjov, adrenalin, makkerskab og hyggeligt samvær. Sporten er let at komme i gang med og appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere.

Avisens udsendte har forsøgt sig med padel såvel indendørs i Thisted som udendørs i Durup, og kan bestemt nikke genkendende til Dansk Padel Forbunds beskrivelse.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android