Kommer du en tur til Fur, kan du opleve 15 unikke bænk på Fur. Og til hver bænk er der en stub, så du kan sætte din kaffe. Det hele er dekoreret af lokale skoler og kunstnere. Foto: Åge Halldorsson.
Oplev 15 unikke bænke på Fur
På Fur er der opsat 15 bænke rundt omkring på Øen. Hver bænk har desuden en lille stub placeret ved siden af, så besøgende kan stille kaffen, eller hvad man nu eller har med sig, når man gør et holdt ved en af bænkene.
Idemanden bag bænkene er Kristian Dalsgaard fra Fur.
Han fortæller, at de første ti bænke blev sat op i 2017, mens de sidste fem blev opstillet året efter i 2018. I begge tilfælde blev opstillingen realiseret på baggrund af velvillig støtte fra Foreningen Fur Brand, som dækkede udgifterne til materialer og maling til bænkene. Herudover donerede den lokale lystbådehavn stolper, som de havde i overskud. Disse stolper blev brugt til at udarbejde stubbene.
Hjælp fra familien,
kunstnere og skoler
Kristian Dalsgaard oplyser til Salling Avis, at han fik god hjælp undervejs af familien. Hans søn, Anker Dalsgaard, hjalp med at snedkerere bænke og stubbe, mens hans datter, Majken Dalsgaard, hjælp med ansøgning til Forening Fur Brand og med kontakt, til dem der dekorerede bænkene.
Netop dem, som dekorerede bænkene vil Kristian Dalsgaard også gerne fremhæve. Det drejer sig om Fursund Børnehus og Skole, Fur Skole, Lars Mortensen, Jette Herne, Birgitte Støttrup, Marianne Bechmann, Kirsten Bleager, Inge Plejdrup og Pia Plejdrup.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.