2022-07-19 10:22:34 | Kategori: artikel

Designer laver bukser af airbags fra lokalt firma

Salling Autogenbrug leverer materialer til modeindustrien.
Fashion og smarte tøjdesigns er måske ikke lige det man forbinder med et autogenbrug. Men ikke desto mindre, så er Salling Autogenbrug fra Skive begyndt at kigge i den retning. Rikke Hauge har netop afsluttet sin kandidat i ”bæredygtig mode - Design for Planet” på Designskolen Kolding. Og med et flot 12 tal. 
Rikke Hauge har designet overtøjskollektion af kasserede materialer. Projektets fokus er en bedre ressourceudnyttelse - hvor modedesigns bliver skabt af andre virksomheders kasserede materialer. 
- De hvide bukser er lavet af airbags, som jeg har printet ovenpå. Det var vigtigt for mig at bevare nogle af de originale detaljer fra de forskellige airbags, samt at fremhæve dem gennem prints. Selerne har jeg anvendt blandt andet til bælter, fortæller Rikke Hauge, som nu kan kalde sig færdiguddannet modedesigner.
I dette tilfælde har Salling Autogenbrug leveret seler og airbags til kandidatspecialet og det er ikke helt nyt for den midtjyske virksomhed at tænke i de baner.
- Vi har også leveret airbags til en studerende, som har lavet en regnjakke, da airbags har den egenskab, at de faktisk er vandafvisende, fortæller Lise Korsgaard, som arbejder med grøn omstilling hos Salling Autogenbrug.
- Nu er Rikkes projekt startet som et studieprojekt og hvem ved hvad det kan blive til. Vi drømmer om at kunne være med til noget i en større skala, hvor vi kan være en del af en produktion med bæredygtige materialer, så vi reelt gør en forskel, fortæller Lise Korsgaard.
Rikke Hauges styles bliver udstillet på Museum Kolding (Staldgården 1) frem til den 23. oktober. 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android