2022-06-07 09:14:04 | Kategori: artikel

Durup indvier sin nye padelbane




Ketchersporten i Danmark er på vej tilbage, og det skyldes i høj grad klassens nye variant – Padel. Padel, som tidligere blev kaldt padel tennis, er en kombination af klassisk tennis og squash, dog med sit eget regelsæt, udstyr og baner.
Durup er selvfølgelig også med på den trend, og derfor har Durup Idrætsforening og Durup Idræts- & Svømmehal i samarbejde skabt Durup Padel. 


- Vi har et fælles ønske om at skabe de bedste rammer for sport og motion for en bred målgruppe i vores område, derfor var det naturligt for os at se på mulighederne for at anlægge en padelbane i tilknytning til den eksisterende tennisbane, siger formand for Durup Idrætsforening, Johnny Knudsen. 


Han forklarer, at padel er hurtig og nemt at lære, også for begyndere, og så har Padel de samme sundhedsfremmende egenskaber som andre former for ketchersport. Padel er dog mindre krævende i forhold til teknik og styrke, så det er lettere for børn og begyndere at komme i gang med at spille.


- Tilgængelighed har været helt essentielt for os i beslutningsprocessen. Vi har ønsket at kunne tiltrække flere og gerne nye medlemmer, men samtidigt også at løfte ketchersporten generelt. Vi har jo fine faciliter til både tennis og badminton, og nu også padel i Durup Idræts- & Svømmehal og det er da også vores håb, at nyhedsværdien omkring padel, vil give brugere en nysgerrighed i forhold til vores andre tilbud indenfor ketchersporten. Resten af året er det i øvrigt gratis at spille tennis i Durup IF, som et led i vores indsats i forhold til at løfte ketchersporten, siger Johnny Knudsen. 


Padel-banen er allerede taget godt imod af brugerne. Foreningen har lavet online booking af banen, så det er let at få adgang til at spille.


- Vi tror på, at et bredt tilbud indenfor sport og motion, er med til at gøre vores område attraktivt for borgere, såvel som tilflyttere, derfor er vi glade for, at Niels Martin Riis fra bestyrelsen i Durup Idræts- & Svømmehal har brugt så tid og engagement på at skabe dette anlæg. Det er hallen, der har været den drivende kraft i projektet og har sikret finansieringen af Durup Padel og sammen skylder vi vore sponsorer stor tak, siger Johnny Knudsen.


Projektet er støttet økonomisk støtte fra Her bor vi- puljen under Nordea Fonden, Durup Sparekasse Fondene, Spar Nord Fonden, Spar Vest Fonden, Vækstpuljen under Norlys, samt Landsbypuljen under Skive Kommune.


Durup Padel indvies den 12. juni, og der serveres et let traktement. 


- Vi glæder os til at vise det nye anlæg frem og lade folk prøve, hvad Padel kan, siger Johnny Knudsen.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android