2022-05-23 07:59:05 | Kategori: artikel

 
En af egnens største byfester er tilbage

Efter to år uden byfester er n af egnens største af slagsen tilbage. Roslev Byfest melder klar med et spækket program, der strækker sig fra den 2. til 5. juni, og støtteforeningen til Roslev Byfest glæder sig over igen at kunne invitere til fest i midtbyen og på festpladsen.

- Roslev kommer til at summe af liv, og det er dejligt at være tilbage efter to års ufrivillig pause. Mange har fortalt, at de glæder sig, og vi håber naturligvis på godt vejr og mange gæster - også gerne ude fra, siger formand af støtteforeningen til Roslev Byfest Tina Vinther Sørensen til Salling Avis.

Byfesten holdes altid i pinsen, og i år betyder det, at den ligger samtidig med Skive Festival. Tina Vinther Sørensen håber dog stadig, at mange også vil kigge forbi Roslev, hvor der er forskellige aktiviteter alle dage - fra traktortræk til teltbal med levende musik og revy.

- Vi har professionelle vagter på pladsen, så Roslev Byfest er også et trygt sted at sende sine unge mennesker hen, hvis man ikke synes, at de skal til den store festival endnu i Skive. Stemningen er normalt god, og vi oplever faktisk aldrig problemer med gæsterne. Vi passer på hinanden, siger Tina Vinther Sørensen.

I år er der både kaffebord, sponsorcykelløb og møllemarch - så meget er som det plejer, men posen er også rystet.

- Vi har i år valgt, at det er Række 2 1/2, der skal spille til teltballet, og det skyldes, at vi har fået nye øjne på programmet i form af nye og yngre kræfter i støtteforeningens bestyrelse. Det er virkelig dejligt, for vi vil gerne være med til hele tiden at udvikle byfesten og følge med tiden, siger Tina Vinther Sørensen.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android