2022-05-10 09:33:41 | Kategori: artikel

Durup har endelig fået sin folkeskov



Træerne er plantet, og selvom de endnu ikke syner af det helt store, så vil de inden for en årrække danne en flot skov i Durup, som borgere i hele Salling kan få glæde af. Durp Folkeskov er anlagt i et samarbejde mellem Durup Borger - og Erhvervsforening samt Skive Kommune, og forleden var der officiel indvielse, hvor skoleklasserne på Durup Skole plantede hvert deres æbletræ inde i skovrejsningen.


Skoven er på 3,40 hektar, og den er primært betalt af et tilskud fra Growin Trees Network. Den er offentlig ejet, åbent døgnet rundt for alle, der vil besøge den, og der er også en hundeskov, hvor hunden må løbe uden snor.


De mange forskellige træarter og buske, der er plantet, betyder, at skoven er meget gavnlig for både plante- og dyreliv, og den vil kunne bidrage til, at både insekter, bier, sommerugle, svampe og større pattedyr kan trives. Nogle af træsorterne er særligt udvalgte, fordi de vokser hurtigt, og dermed binder meget CO2 i sit ved. Skoven er derfor Durups bidrag som et positivt værn mod klimaforandringerne. Du finder den, når du kører af Hedegårdvej i byen.


Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android