2022-05-03 08:55:04 | Kategori: artikel

 
Bluesrock og country som i Sydstaterne
 
Gennemsnitsalderen er rimelig høj i det østjyske bluesband HandsDown, men de fire veteraner har brugt de fleste år på at spille i utallige bands og sammenhænge overalt i Danmark og til tider i udlandet. Sammen har de fundet et fælles ståsted i den amerikanske musiktradition, og den 6. maj er for første gang gæster i Kas Kafé i Glyngøre, hvor publikum kommer til at lægge øre til en bred vifte af numre, der er plukket fra det enorme udbud af country-, blues- og tex-mex musik fra den sydlige del af USA. Det er numre der svinger og til tider sveder som bomuldsplanter på markerne i South Carolina og Alabama.

Det er Jesper bjarnesen, der synger lead-vokalen, og han er desuden ferm på blues-mundharpen og på guitar. Franzz Jakobsen er også med på guitar, Erik Knas Sandager trakterer bassen og Jes Eiler Sørensen holde rytmen på trommerne. Alle er desuden med på kor, der flerstemmigt giver bandets lyd en særlig dimension. HandsDown udgav deres første cd for et par år siden under titlen: American Music Made in Denmark. Otte af ti numre er originale men har det samme amerikanske snit som hovedparten af den musik, bandet spiller.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android