2022-04-26 09:09:02 | Kategori: artikel

Actiondag med masser af stunt

Det bliver en total crazy dag med høj fart, buldrende larm, spænding og masser af røg i Midtmors Sport søndag den 1. maj. Freestyle motocross-kørende Alex Porsing, der vandt Danmark har talent 2019, laver to hæsblæsende stuntshows, hvor selv de sejeste bliver imponeret - uanset om man har benzin og fart i blodet eller ej. Desuden kan man opleve den 6-årige Felix Falver, der viser fascinerende spring på sin lille 50 kubik crosser. Efterfølgende vil der blive uddelt autografer.

Jyske Bank udstiller også Jason Watts Ferrari.

Dagen byder dog på endnu flere brølende motorer, hestekræfter og duft af oktan. Morsø Moto Cross Klub gasser deres veltrimmede crossere op og fortæller om motocross sporten, mens Morsø MC udstiller deres velpudsede motorcykler og tilbyder børn en lille prøvetur bagpå cyklen samt mange flere aktiviteter som alle sammen har hjul og action tilfælles. Midtmors Sport åbner dørene til foreningens spændende sportsgrene med høj fart og larm. Skydecentret lader riflerne, hvor alle kan forsøge at ramme plet, Parasport viser deres lynhurtige sport på fire hjul, eSport åbner op til den elektroniske spille verden og instruktører står klar i fitness med råd og vejledning. Trænger du selv til action og motion så er der gratis adgang til padel og squash hele dagen.

Der vil være salg af pølser, øl/vand og is.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android