2022-04-19 10:03:29 | Kategori: artikel

Foto: Jan Sand.
 

Lokalt autoværksted får ny ejer




Salling Auto A/S i Balling og Roslev har serviceret biler lokalt i mange år, og fremover vil det også være tilfældet. Dog bliver det med en ny mand ved roret, da den 28-årige Nicholaj Primdal fra Balling har overtaget virksomheden fra Anders Bøge.

Nicholaj Primdal er udlært hos Salling Auto, og kunderne kender ham godt, da han allerede har arbejdet der i flere år, lige som han siden 2014 har været en del af et glidende ejerskifte. Mange har således mødt Nicholaj Primdal i Roslev-afdelingen, hvor han blandt andet har været med til at åbne en helt ny vaskehal og sikre et solidt salg af elbiler samt andre brugte biler. Alt dette fortsætter, dog vil Nicholaj Primdal selv mest være at finde i hovedafdelingen i Balling fremover. Derfor er der ansat to nye til at stå for afdelingen i Roslev. Det er Niklas Hall, der er daglig leder samt en lærling.


- Vi har løbende arbejdet på, at jeg skulle overtage, og nu kom tiden. Jeg er meget glad for denne mulighed. Salling Auto vil yde den samme gode service som hidtil. Jeg har nogle planer for fremtiden, som jeg vil fortælle mere om senere, og det bliver alt sammen tiltag, der vil komme kunderne til gode, siger Nicholaj Primdal til Salling Avis.


For ham er overtagelsen en barnedrøm, der får i opfyldelse.


- Som barn kunne jeg se værkstedet fra mine bedsteforældres have, og jeg sagde altid, at det ville jeg gerne eje en dag. Nu er det blevet virkeligt, siger Nicholaj Primdal.



Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

 

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android