2022-01-11 08:25:49 | Kategori: artikel

Foto: GF-arkiv.

Lokale bilister kører millionoverskud hjem

I disse dage får medlemmer med bil på i Skive, Thy og på Mors besked om, hvad overskudsdelingen konkret kommer til at betyde for dem. Regnskabet er nemlig gjort op, og i år bliver der i alt mere end 8,5 millioner kroner til deling. Det svarer til 17,4 procent af forsikringen.

- I 2021 har vi en stor del af året været underlagt coronarestriktioner, som har betydet færre biler på vejene. Det har medført færre bilskader, end vi ser i et normalt år, og det har samlet set bidraget til et pænt resultat for 2021, som alle vores medlemmer med bil nu får glæde af, siger Svend Aage Pedersen, som er formand for GF Skive, Thy og Mors. Og han fortsætter:

- Men en stor del af forklaringen er også, at vores medlemmer igen i år generelt har udvist en rigtig god adfærd ude på vejene.

Helt konkret betyder overskudsdelingen billigere forsikringer i 2022 for det enkelte medlem, da den enkeltes andel af overskuddet trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal fornys. Også på de øvrige forsikringer er der udsigt til overskudsdeling for GF-medlemmerne i Skive, Thy og på Mors. På de andre privat-forsikringer som fx hus, indbo og ulykke får medlemmerne fratrukket 6 procent af prisen, mens det på erhvervsforsikringerne er 4 procent.

I GF Forsikring er det ikke aktionærer, der skal skumme fløden af et godt regnskabsår. Grundtanken har siden stiftelsen i 1967 været, at medlemmerne skulle dele årets overskud – og dermed lever GF op til solidaritetstanken i ordets mest bogstaveligste forstand: Jo færre skader, jo mere overskud til alle – uanset om man har haft en skade eller ej. Og her har den enkeltes adfærd indflydelse på resten af medlemmerne.



Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android