2021-11-23 08:41:15 | Kategori: artikel

Foto: Claus Lauritzen/ Matrix Film.

Alle kan deltage i Tillidsvejen 2022


I 2022 kan alle, der har lyst, gå med, når Tillidsvejen igen kommer til egnen. Den kaldes også den danske camino, og til næste år vandrer deltagerne fra Klitmøller til Viborg - men rute gennem både Mors og Salling. Turen starter hos West Wind i Klitmøller den 2. juli, og folk fra hele landet deltager. Det er muligt for deltagere, der kommer langvejs fra, at ankomme fredag. I skrivende stund er der allerede over 11 tilmeldte. Det er sognepræst i Durup Christian Kjær Bjerre, som også er pilgrimspræst i Viborg Stift, der sender følget afsted. Han deltager også på turen.


Undervejs overnatter de forskellige steder, møder lokale, imens de skaber dialog og opbygger tillid. Fokus er desuden på nysgerrighed på naturen og FNs verdensmål - og da turen i 2022 gennemføres for syvende gang, er der undervejs mange venner, som deltagerne besøger igen. Blandt andet er der planlagt en stor fest undervejs i Selde den 5. juli, så musikere opfordres til at gå med.


Dele af ruten arrangeres sammen med Fodslaw i både Nykøbing Mors og Viborg, men alle kan gå med - og du kan se, hvordan du tilmelder sig via Tillidsvejens Facebookside, som hedder "Dem og os eller findes der noget tredje?" Her kan du også se en rute med overnatningssteder. Der vandres et sted mellem 20 til 25 kilometer dagligt - med pauser - og hele følget ankommer til Viborg den 10. juli, hvor de vil overbringe et budskab til Henrik Stubkjær.


- Det bliver et skriftligt dokument, som handler om vores ønske om en højere grad af sameksistens og fællesskab og med henblik på at skabe et liv i mere balance. Det bliver meget spændende for i år har vi også pilgrimspræst Christian fra Durup med. Han vil gerne sige et par ord når vi sendes afsted og igen når vi slutter i Viborg Domkirke, siger initiativtager til Tillidsvejen og formand for foreningen bag Jakob Spange til Salling Avis. 


Han håber, at rigtig mange har lyst til at gå med i 2022 - enten på hele turen eller dele af dem. Og hvis deltagerne dukker op, hvor du bor, så kig også bare ud og sig hej.


- Et af formålene er at skabe dialog og lade mennesker møde hinanden. Vi er et lille land, men der kan være utrolig langt fra Glyngøre til København, og derfor går vi gennem Salling - for at bygge bro og opbygge tillid, siger Jakob Spange. 




Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android