2021-11-09 09:06:25 | Kategori: artikel

 
Næsten 700 lokale har type 2-diabetes 
 
Type 2-diabetes er en sygdom, der ofte udvikler sig langsomt, uden man opdager det. I Skive Kommune skønnes der lige nu at gå 689 mennesker rundt med type 2-diabetes, uden de selv er klar over det. Læg hertil, at 3263 borgere i Skive Kommune skønnes at have prædiabetes, som betyder, at de har en meget høj risiko for at udvikle type 2-diabetes. Viden er magt, siger man, og når det kommer til opsporing af type 2-diabetes, er udsagnet ikke bare sandt, det er en bydende nødvendighed: 
 
- Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, som på længere sigt kan medføre livstruende følgesygdomme som hjerte-kar-sygdom og nyresvigt. Oplever man træthed, højt væskeindtag eller tissetrang, kan det være tidlige tegn på type 2-diabetes. Vi anbefaler, at man går til lægen, hvis man oplever nogle af disse symptomer, for ved at opdage type 2-diabetes i tide kan man forebygge farlige følgesygdomme, fortæller Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo. 
 
Lokalt markeres dagen på Roslev og Balling apoteker. Skulle du have lyst til at teste dig selv inden 13. november, kan du allerede nu gå ind på diabetes.dk/risikotest og tage testen online. På Diabetesforeningens hjemmeside kan du også blive klogere på, hvordan du kan forebygge eller leve godt med type 2-diabetes.  
 

Foto: Anna Thyra Westenbæk. 


Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android