2021-10-12 08:05:34 | Kategori: artikel

Foto: Jan Sand.

Masser af gys på borgen i efterårsferien

Spøttrup Borg inviterer til Halloween den 22. og den 23. oktober.


I det katolske Danmark i middelalderen fejrede man både allehelgensaften og allesjælesdag. På allehelgensaften mindedes man de afdøde, og på allesjælesdag bad man for de døde, som var i Skærsilden, så deres tid dér måtte blive kort. På Spøttrup Borg har man valgt at tage Halloween traditionen op, som snarere er en børne-højtid, hvor hekse, spøgelser eller vampyrer er særligt aktive.

Spøttrup Borg er både fredag og lørdag i efterårsferien hjemsøgt af spøgelser og genfærd. Her møder vi nogle af de spøgelser, som gennem mange år har hjemsøgt Borgens beboere og gæster. Hvis du tør, så kan du møde Den lange Stodder, som med slæbende skridt går omkring i den nordre vægtergang. Eller hvad med at hilse på jomfruen, som undlivede sine tre små børn i et af tårnene!

Halloween på Spøttrup Borg er således din mulighed for at sætte fut i dine forældre eller bare selv få et godt gys på den uhyggelige Borg, hvor vinden tuder, dørene klaprer og hvor barnegråd ofte høres i de store sale.

Husk online billetbestilling via link på Museum Sallings hjemmeside eller Spøttrup Borgs facebook. Arrangementet er gratis for børn under 6 år.



Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android