2021-10-05 08:25:00 | Kategori: artikel

Foto: Anton Simonsen.

Kulturminister vil mødes med Gelænderbanden



I sidste uge skrev Salling Avis igen om det manglende gelænder på gravhøjen Bette Jenses Hyw på Fur. Aftalte med møder med den tidligere kulturminister var udsat, men Gelænderbanden, der flere gange har sat ulovlige gelændere på på højen, så besøgende kan færdes sikkert der, hvorefter myndighederne har pillet gelænderet ned igen, giver ikke op. Avisen tog derfor kontakt til landets nye kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen for at høre, hvornår furboerne kan få et møde med den nye minister.

 
- Jeg har bedt mit ministerium om at sætte et møde op med Gelænderbanden, når det passer alle parter. For sagen om gelænderet på Bette Jensens Hyw er med til at stille spørgsmålstegn ved, om vores lovgivning på området for fortidsminder har den rigtige balance, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Salling Avis.


Blandt andet på baggrund af lige præcis den her sag er der desuden nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at se på balancen i lovgivningen om fortidsminder.


- Arbejdsgruppen kigger særligt på, hvilke muligheder der kan være for at styrke hensynet til formidling og tilgængelighed, for selvfølgelig skal vi passe på vores fælles kulturarv – men vi skal også have mulighed for at opleve den, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android