2021-09-28 08:34:04 | Kategori: artikel

Foto: KlipTone frisør og Parykhus FB.

Lokal workshop for kræftramte kvinder



Den 12. oktober er der workshop og netværksaften for nuværende eller tidligere kræftramte kvinder hos KlipTone frisør og Parykhus i Vestergade i Skive. Her vil ejer Liane Nielsen sammen med fire andre behandlere afholde en gratis aften for kræftramte under titlen Smuk Uden Hår.

- Det er en intim aften, hvor et sted mellem 15 til 20 kvinder kan deltage. De kommer til at møde flere forskellige behandlere, der giver et par timers gratis vejledning, og med hver vores viden og livserfaring vil vi alle hjælpe jdeltagerne, så godt vi kan, siger Liane Nielsen til Salling Avis.

Aftenen varer cirka tre timer, og der vil være problemstillinger, der ikke kan klares på sådan en aften. Kvinderne kan derfor kontakte behandlerne efterfølgende også.

- Vi starter med en lille fælles stund og slutter af med fælles kaffe og snak. Der vil være små cafeborde ved hver enkel behandler, og deltagerne kan rokere rundt, så de får viden med fra alle behandlerne, siger Liane Nielsen.

De deltagende behandlere er Anna Kristiansen fra CoachKontoret i Højslev, Lone Kjærsgård fra Løvel Helse & Fodklinik i Løvel, Tanja Bonde By T i Skive og Helle Bjergmann, der er eksamineret psykoterapeut, Desuden deltager Liane Nielsen, der er frisør og arbejder med både parykmager og makeup - herunder optegning af bryn og vipper samt Else Arent, der fortæller om brystproteser. Hun er fra Varehuset Skive. Også Kræftens Bekæmpelse – Skive er med denne aften. Susanne Hansen fra afdelingen vil fortælle lidt om Kræftens Bekæmpelse, deres arbejde og hvilke tilbud der er i Skive.

Tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android