2021-09-14 08:00:00 | Kategori: artikel

Lokale ildsjæle skal få de mørke skyer til at lette




Den 28 oktober inviterer Durup Borger- og Erhvervsforening til borgermøde i Durup, og her er det vigtigt, at så mange som muligt møder op og deltager aktivt i debatten om byens fremtid. Udgangspunktet for mødet er den strukturanalyse, som Skive Kommune har fået lavet på skoler, dagtilbud, haller og idrætsanlæg. Analysen viser en faldende børne- og beboertal i landdistrikterne - og dermed et dalende behov for blandt andet skoler i alle byer i Salling. 


- Vi vil gerne samle folk og få drøftet ideer og muligheder til, hvad vi selv kan gøre for at ændre denne tendens, for analysen viser en kedelig udviklig med affolkning og lavere børnetal. Den udvikling er vi nødt til at gøre et aktivt forsøg på at vende, siger formanden for Durup Borger- og Erhvervsforening Hans Ladefoged til Salling Avis.


Han håber derfor, at rigtig mange borgere i alle aldre vil møde op og give deres besyv med. Borgerforeningen har desuden inviteret både embedsmænd og politikere fra Skive Kommune til at deltage i debatten.


- Det er klar, at der er ting, som vi ingen indflydelse har på, men der er heldigvis også en masse ting, som vi har indflydelse på. Durup har en masse aktive fællesskaberm og vi ved, at både kræfterne og opbakningen er i byen. Nu skal de samles og aktiveres, siger Hans Ladefoged.

Mørke skyer
Formanden peger på det flotte arbejde, som byens borgere lagde for dagen, da Durup gennemgik en byfornyelse. Nogle af arbejdsgrupperne findes stadig - herunder Det Grøne Hold.


- Durup er en dejlig by, men nogle mørke skyer trækker ifølge denne analyse ind over os, og vi skal sammen idéudvikle på, hvordan vi får de mørke skyer til at lette. Vi kan ikke forvente, at der kommer andre og gør det for os. Vi skal have arbejdshandskerne på, og heldigvis ved vi, at vi i Durup kan gøre en hel masse selv, siger Hans Ladefoged.


De gode idéer, der kommer frem på borgermødet i oktober, skal munde ud i, at der nedsættes en række arbejdsgrupper, som derefter vil arbejde med hvert deres fokusområde.
- Så slå et kryds i kalenderen den 28. oktober, opfordrer Hans Ladefoged.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android