2021-09-07 09:24:02 | Kategori: artikel

Grosserer Madsens værktøjsmesse er tilbage


Grosserer Madsens værktøjsmesse vender tilbage den 17. september, hvor Mads Madsen VVS Engros A/S i Jernbanegade i Roslev igen slår dørene op til nogle spændende timer for alle håndværk- og industrivirksomheder. Efter en lang Corona-pause uden arrangementer, glæder personalet hos Mads Madsen sig til at se kunderne til en værktøjsmesse.


- Vores kunder har travlt, og vi har travlt. I princippen har ingen tid, men vi er overbeviste om, at vi trænger til lidt socialt, og at vi også trænger til noget kvalificeret fagsnak, siger Mads Madsen, der ejer Mads Madsen VVS Engros A/S.


Han glæder sig til at invitere håndværk- og industrivirksomheder på besøg hos virksomheden, hvor det er muligt både at se nogle nyheder og gøre en god handel.


- Vi har inviteret udvalgte leverandører til at repræsenterer produkter, vise nyheder og give gode råd. Vi har valgt mærkevareleverandører, som vi satser på i fremtiden, og det bliver en masse, hvor det er muligt både at røre ved varene, snakke sammen med andre rent fagligt og selvfølgelig købe, siger Mads Madsen.


 Han tilføjer:


- Vi håber at få besøg af både beslutningstager og medarbejder. Det er utrolig vigtigt, at der er et samspil i det enkelte firma om, hvor man skal hen i morgen, både omkring valg af værktøj og arbejdstøj samt firmaprofilering. Derfor giver det god mening, at bruge lidt tid sammen og besøge vores messe, siger Mads Madsen.


Han lover pølsevogn og fadøl og håber på en hyggelig og faglig dag.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android