2021-07-20 08:07:50 | Kategori: artikel

Jonas Vingegaard hyldes i Glyngøre og Skive

I årets Tour de France, har mange danskere fulgt Jonas Vingegaards store præstationer.  

Nu er verdens største cykelløb slut og Vingegaard vender hjem. Derfor bliver han i denne uge hyldet både i hjembyen Glyngøre og i Skive. 

Hyldesten i Skive står Skive Kommune for, og arrangøren forventer, at det bliver lørdag den 24. juli. Nærmere information om datoen følger de kommende dage.

Borgmester Peder Christian Kirkegaard har ligesom mange fra Skiveegnen fulgt ekstra godt med i årets Tour de France.

- Det har næsten været alt for spændende. Vi vidste jo godt, at vi er gode til at udvikle cykelryttere her på egnen, ikke mindst igennem Danmarks bedste cykelhold, lokale Team ColoQuick, der er en ren talentfabrik, og hvor Jonas Vingegaard kørte for holdet fra juni 2016 og til og med 2018. Vi vidste også godt, at der var et kæmpe talent i Jonas Vingegaard. Men det overgår selv de største drømme og fantasier, at han som Tour-debutant ender med at stå på podiet i Paris. En idrætspræstation, der er blandt de allerstørste, en dansk atlet har præsteret.  Hans præstationer gennem de 21 etaper er ganske enkelt exceptionelle, og han fortjenerkæmpe stor hyldest, når han vender hjem til Skiveegnen, siger han.

Borgmesteren vil invitere Jonas Vingegaard med familie og tidligere trænerhold til en hyldest i Skive. De sidste detaljer omkring fejringen er i disse timer ved at falde på plads, og de vil hurtigst muligt blive meldt ud. 

- Jeg håber, at rigtig mange vil møde op i Skive for at være med til at hylde Jonas Vingegaard, for det fortjener han. Vi ved, at han også vil blive hyldet i Glyngøre fredag, og det er en meget smuk gestus, at det første sted han hyldes, er der, hvor han har hjemme. Vi er mange, der har fulgt Touren i stor spænding, og det vil være en kæmpe forløsning at kunne give ham en formel og officiel hædring for hans kæmpe præstation, siger Peder Christian Kirkegaard.  

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android