2021-06-08 09:54:16 | Kategori: artikel

Svend Skipper fylder 90 år



Den 11. juni fylder Svend Skipper, Vinkelvej 6, Durup, 90 år, og han behøver næppe den helt store præsentation. Den mangeårige ejer af Skippers Møbler og møbelpolstrer fra Durup fik som bekendt sit store gennembrud, da han designede sin mest kendte stol i 1956, og siden gik det stærkt. Produktionen voksede, salget gik globalt, og på et tidspunkt var der 81 ansatte på fabrikken på Vinkelvej i Durup.

I dag er Skipper Furniture på svenske hænder, og hovedafdelingen ligger i det sydlige Sverige, men Skipper Furniture figurerer også stadig i Danmark i form af salgskontor og showroom på den gamle adresse i Durup. Svend Skippers brand og navn præger stadig designet og manges bevidsthed. Det kan man dog slet ikke mærke på den 89-årige durupbo, der på egnen er kendt som en mand, der både er helt nede på jorden, brænder for det lokale og som elsker at hygge sig med venner og gode samtaler med mennesker, som Svend Skipper møder på sin vej.


- Jeg inviterer til åben have på selve dagen, og så kan alle, der kommer, hygge sig helt uformelt. Alle er velkomne, siger Svend Skipper til Salling Avis. 


Fra vinduerne i huset på Vinkelvej kan Svend Skipper se over til Skippers Møblers tidligere domicil. Han kan fortælle mange historier om den gang, da møbelindustrien for alvor blomstrede i Salling. Alene i Durup var der otte fabrikker. I dag driver den 90-årige sallingbo stadig virksomhed i lokalerne.


Svend Skipper har givet sig selv en ny bil i fødselsdagsgave. Den gamle havde han ført i tyve år og løbende lappet med grøn maling, når rusten blev for slem.


- Når jeg kommer i den nye bil, spørger folk mig, om jeg endelig er løbet tør for grøn maling, siger Svend Skipper med sin velkendte humor.

 

Læs hele artiklen i Salling Avis uge 23.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android