2021-05-21 09:57:15 | Kategori: artikel

Foto: Roslev Idræts Klubs Facebookside.

Børn spiller fodbold med profferne



Den 12. til 13. juni får fodboldbanerne i Roslev besøg af de tidligere Skive IK spillere Christoffer Østergaard og Jesper Henriksen, som begge har mange divisionskampe på deres CV. Det er Roslev Ik, der står bag en weekend i fodboldens tegn, og både piger og drenge i årgangen 2007 til 2010 kan tilmelde sig og deltage i en ægte proff-weekend.

- Vi vil gerne give de unge en ekstra fed oplevelse med fodbold, og især efter corona synes vi, at der er behov for, at børn og unge skal have nogle sjove og gode oplevelser sammen, siger udviklingsmedarbejder i RIK Bethina Lunne til Salling Avis.


I løbet af weekenden, hvor børnene overnatter i Salling Hallerne, får deltagerne mulighed for at leve, som de proffessionelle spillere, og der skal naturligvis spilles en masse fodbold med både taktisk og praktisk træning. Der er naturligvis også tid til masser af hygge. Takket være støtte fra det lokale erhvervsliv og en række fonde, er det lykkes også at få Brizze fra Brizze Akademiet på besøg.


- Senere på sommeren arrangerer vi et arrangement med fokus på motorik, og det bliver for børn i 0. til 3. klasse. Planen er en hyggelig legedag, hvor børnene kan prøve en masse forskellige stationer med sport og leg, siger Bethina Lunne.


Hun fortæller, at selvom klubben oplever medlemsfremgang på de yngste årgange, er det vigtigt hele tiden at vise børn og unge, at det er attraktivt at dyrke sport i RIK. Det handler derfor både om at trække nye medlemmer til, men også om at sikre, at de, der er medlem, har lyst til at fortsætte med det.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android