2021-04-06 08:56:39 | Kategori: artikel

Klub ansætter professionel golfspiller


Stoltheden er stor i Harre Vig Golfklub. Her kunne man forleden præsentere Knud Storgaard som træner i 2021. Den 48-årige professinelle golfspiller vil hjælpe Harre Vig med forskellige golftræningsopgaver. Knud Storgaard, som bor i Skive, startede sin professionelle golfkarriere i Harre Vig helt tilbage i 1996, og han har siden færdes i klubben i mange år.

Knud Storgaarder ikke uddannet PGA træner, men han har rigeligt med andre meritter til at ”kompensere” for dette. Han har for at nævne lidt af hans baggrund en Cant Scient grad fra Aarhus Universitet i matematik og fysik, har været spillende professionel siden 1996 med blandt andet tre fulde sæsoner på European Tour, flere Danmarks mesterskaber, repræsenteret Danmark ved World Cup sammen med Thomas Bjørn i 1997 og mange sæsoner på Challenge Touren, hvor han har to sejre i helholdsvis Cote De Ivory i 1997 og Esbjerg Open i 1997.


Knud Storgaard har undervist elitespillerene i Mollerup, Skive og Holstebro og er pt. konsulenttræner på Karup Aa Golfbane og Hjarbæk - udover også nu Harre Vig Golfklub. Han spiller dagligt for Trehøjes 1. divisions hold, og han har siden 2010 skrevet mere end 150 tekniske golfartikler til Golf Bladet. Han har sin egen Trackman 4, som bruges ved egen – samt elevtræning efter behov. Desuden har han mange års erfaring med golffitness-træning, som han har undervist i flere sæsoner, lige som han har været på forskellige golfrejser rundt i hele verden de seneste 15 år.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Persondatapolitik

 

Du kan downloade en APP til din telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online
Appen fåes til både
Iphone og Android